Vores kramme-køer giver ro i sjælen

Mandag, 27. februar 2017
Af Mary Steengaard, foto: Finn John Carlsson
Da Marije opdagede, hvilken indvirkning hendes malke-køer havde på hendes to autistiske børn, fik hun en god idé. I dag har hun åbnet sin stald for alle, der trænger til et kærligt ko-kram.

Pelsen er varm og blød, og hvis man lægger kinden til, mærker man det rytmiske hjerteslag, der forplanter sig helt ind i sjælen, og lyden af gumlende køer sender en velsignet ro ud i den store løsdriftsstald, hvor 140 store jerseykøer nyder livet som malkekvæg.

– Jeg har altid elsket at være i nærheden af de store, rolige dyr, fortæller 41-årige Marije Frederike Jacobsen, der som kvindelig landmand og mælkeproducent i Fåborg ved Årre er i fuld gang med at udvikle et helt nyt projekt.

Marije er født og opvokset i Holland, men kom sammen med sin eksmand til Danmark i 1998.

– Da vi kom til denne gård, Hvendslund, kunne jeg se, at der var rige muligheder for at lave noget godt, og efter nogen betænkningstid besluttede vi at tage springet.

Nyt bekendtskab

De 50 jerseykøer, der stod på gården, var et nyt bekendtskab for Marije.

– I Holland er jerseykøer ikke så normale, så det var spændende. Det var skønt den allerførste dag at gå ud og sige goddag til dem alle sammen. De var så søde og rolige, og jeg faldt pladask for dem.

Marije udvidede gradvist bestanden i stalden, og efter et par år voksede beboertallet også inde i stuerne.

– Vi fik Signe i 2002, og fire år senere kom Svende til, og på det tidspunkt anede vi ikke, at vi havde fået to ret så specielle børn.

Ekstremt begavet

Som 4-årig fik Signe sin første diagnose som særligt begavet.

– Samtidig fik jeg Svende, der ligesom sin storesøster var anderledes end andre børn, og han fik sin autisme-diagnose.

Forlod familien

Udfordringerne var mere, end Marijes mand kunne klare, så da Svende var tre måneder gammel, forlod Marijes mand sin familie.

– Jeg stod nu som alenemor med to ret krævende børn og en stor kvægbestand, der skulle klares, så det var bare med at stramme ballerne. Jeg ansatte en staldhjælper, så jeg selv kunne passe mine børn om eftermiddagen.

Ret til forskellighed

Det viste sig at være en klog beslutning, især da Svende som 3-årig fik endnu en diagnose som autist.

– Vi havde en fantastisk skole­psykolog, som kendte begge børnene, og da Svende var diagnosticeret, foreslog psykologen, at også Signe blev undersøgt for autisme. Det viste sig, at hun ligeledes havde autisme.

Marije stod nu med to børn, der begge var autister og ekstremt begavet.

– Jeg har selv som barn gået i en Rudolf Steiner-skole, hvor jeg lærte, at vi alle har ret til vores forskellighed. Det kom mig til gode i mit arbejde med børnene, som virkelig kan være udfordrende indimellem.

Falder helt til ro

Da Marije til en byfest mødte sin nuværende mand, Jan, accepterede han straks begge børn, som de var, og samtidig med, at Marije fik en sød mand i huset, begyndte en idé at spire.

– Ud over, at jeg selv nød samværet med dyrene, kunne jeg se på både Signe og Svende, at de faldt til ro, når de var tæt på køerne. Så jeg begyndte at bruge det bevidst og tog dem med ud i stalden, når de var for ophidsede eller sure, og det viste sig at virke hver gang.

Marije syntes, det var synd, at det kun var hendes egne børn, der skulle drage fordel af køernes selskab.

Kom og kram

– Jeg tænkte, at der måtte være mange andre – både autister og mennesker med andre psykiske udfordringer – der ville have gavn af at opleve den indvirkning, køerne har på én. Så jeg har udarbejdet et koncept, der hedder ”Ko-krammeri er en unik familie­oplevelse, som giver læring, samvær og ro”.

I dag kan alle, der har brug for det, besøge Hvendslund og slå armene om en af de store, rolige drøvtyggere og, uanset baggrund og tilstand, få lidt mere ro i sjælen.n