Opskrifter

Græske brød

Tirsdag, 20. september 2011af Redaktion
Et græsk måltid uden brød er utænkeligt. Med brødet suges den gode olivenolie fra salaten, og brødet er også underlag for den dejlige tzatziki

(Ca. 12 stk.)

20 g gær
3½ dl koldt vand
1 dl mælk
½ spsk. honning
½ spsk. salt
300 g speltmel
Ca. 300 g kraftigt hvedemel

TIP

Bagt på bagesten eller hårdtbrændte klinker bliver brødene endnu mere sprøde og seje. Læg bagestenen på pladen og sæt den i ovnen, når den tændes. Stenen skal varmes ca. 20 min., inden brødene lægges på.

Smuldr gæren i bageskålen. Rør vand og mælk i og lad det stå 10 min. Tilsæt honning, salt, spelt og det meste af hvedemelet. Ælt den fugtige dej længe, gerne i maskine, så den bliver sej og elastisk og tilsæt mere mel. Lad dejen hæve i skålen 4-5 timer eller køligt natten over.
Hæld dejen ud på et melet bord og form et rektangel. Del dejen på tværs med dejskraber i brede strimler og så hver strimmel på langs i lidt skrå stykker. Læg stykkerne på plade med bagepapir og drys lidt mel over. Sæt pladen midt i ovnen ved 250°. Spray godt med vand ind i ovnen, så der dannes damp, og brødene bliver sprøde. Bag brødene 15-20 min. og køl dem af på en rist.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Klik her og find masser af opskrifter i det store brød-galleri...

FLOT BRØDFORM

Fantastisk rugbrødsform af porcelæn i flot cremefarvet nuance.
Lige nu er formen på udsalg og kan købes for 89,50 kr. i Familie Journals shop...

Find flere opskrifter her...
Kartoffellandbrød
Små festbrød til mange
Græske specialiteter






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop