Det skal du bruge til kanelkrans:
50 g gær
100 g smør
3½ dl sødmælk
85 g sukker
1 tsk. kardemomme
500 g hvedemel
Fyld:
100 g blødt smør
4 spsk. sukker
1 spsk. kanel
Pensling:
Æg
Sådan laver du kanelkransen
Smelt smørret og bland det med den kolde mælk.
Rør gæren ud i den lunkne mælkeblanding.
Rør sukker og kardemomme i.
Ælt så meget mel i, at dejen slipper skålen og bliver blank og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min. til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let på bordet og rul den ud til ca. 20 x 40 cm.
Smør smørret på dejen og drys med sukker og kanel, det skal ikke helt ud til kanterne.
Rul dejen fast sammen som en roulade. Læg rullen på bagepapir med samlingen nedad.
Form den til en krans og klip 1 cm brede strimler næsten igennem rullen og vip dem skiftevis til højre og ventre.
Lad den efterhæve under plast i ca. 20 min. Pensl med æg og bag kransen ved 200º i ca. 20-25 min.
Prøv også: Chokoladepinde med kanel