Opskrifter

Nøddebrød

Lørdag, 23. januar 2016af Redaktionen, Foto: AOPFoto: AOP
Bag et nøddebrød, hvis du trænger til lidt forandring fra dit sædvanlige spisebrød - prøv dette nøddebrød.

Det skal du bruge til nøddebrød

2 dl hasselnødder
270 g hvedemel
90 g grov hvedemel
3 spsk. hvedeklid
1 tsk. natron
2 tsk. salt
2 dl solsikkefrø
45 g rosiner
1 tsk. stødt anis
8 tørrede abrikoser
5 dl yoghurt/A38
1 dl mørk sirup

Prøv også: Nøddebrød med valnødder

Sådan laver du nøddebrød

Grovhak nødder og abrikoser.
Bland alle de tørre ingredienser og rør yoghurt og sirup i - rør godt.
Smør en form på 1½ l, kom dejen i og glat overfladen.
Bag brødet nederst i ovnen ved 175º i ca. 1 time.
Lad brødet afkøle på en bagerist.
Pak brødet ind i et håndklæde og lad det hvile til næste dag.

Prøv også: Lavkarbobrød