Opskrifter

Bacon i kål

Søndag, 28. oktober 2012af Redaktion
Det er vigtigt, at baconen ikke er for salt. Køb et stykke ikke pumpet bacon hos slagteren eller giv baconen et opkog, kassér vandet og kog den videre som i opskriften

(6 pers.)

¾ kg kogebacon
1 stort savoykål el. lidt mindre hvidkålshoved
6-7 peberkorn
25 g smør
Salt og peber


Kom baconen i en gryde og dæk den med koldt vand og bring det i kog. Skum vandet jævnligt og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis der forsvinder for meget under skumningen. Kog baconen mør på ca. 1 time.
Skær kålen i kvarte, fjern stokken og snit kålen på tværs. Kom kålen i gryden, når baconen har kogt ½ time og kog det hele mørt. Tag baconen op og hold den varm. Lad kålen dryppe af i en sigte, kom den tilbage i gryden og rør den med smørret. Smag til med peber og salt. Skær sværen af baconen og skær den i skiver. Server den med kålen og groft rugbrød.

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop


Se mange flere klassiske retter her...