(4 pers.)
Det skal du bruge til galette med løg og gedeost:
Galette med skinke? Find opskriften her
150 g hvedemel
50 g grahamsmel
1 tsk. salt
75 g koldt smør
3 spsk. koldt vand
1 kg rødløg
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
150 g gedeost i rulle
1 æg
1 håndfuld brøndkarse el. løvstikke
Sådan laver du galetten:
Bund: Bland de to slags mel og salt.
Skær smørret i små tern og smuldr det i melet.
Tilsæt vand og ælt dejen hurtigt sammen.
Klap dejen flad, pak den ind i køkkenfilm og lad den hvile i køleskabet.
Fyld: Skær løgene i tynde både og svits dem i olie i 15-20 min., til de er møre.
Smag til med salt og peber. Rul dejen ud mellem to stk. bagepapir til en ca. 2 mm tyk cirkel.
Læg løgfyldet på midten og bred det ud til ca. 5 cm fra kanten.
Skær osten i skiver og fordel dem oven på løgene.
Fold dejkanten ca. 5 cm ind over fyldet.
Pensl kanten med sammenpisket æg og bag galetten i 30-40 min. ved 180°, til dejen er gennembagt og gyldenbrun.
Drys med brøndkarse eller løvstikke og servér med en stor skål salat.