Opskrifter

Kalvekoteletter med skank og marinerede grønsager

Mandag, 28. december 2009af Redaktion
Lækkert fedtfattigt kød med masser af smag

(4 pers.)
4 koteletter af kalvefilet, ca. 800 g
Salt og peber
Smør til stegning

Skank
400 g kalveskank
1 hakket løg
1 hakket gulerod
30 g smør
1 porre
Salt og peber
4 dl vand
2 spsk. koncentreret kalvefond
1 laurbærblad
Lidt timian
Citronsaft
Ca. 1 tsk. majsstivelse

Marinerede grønsager
1 gulerod
1 lille pastinak
250 g glaskål el. kålrabi
1 lille fennikel
½ dl neutral olie
1 spsk. rødvinseddike
½ tsk. salt
Peber
1 spsk. solsikkekerner


Svits løg og gulerod i en gryde i halvdelen af smørret og tag det op. Krydr skanken med salt og peber og brun den ca. 2 min. på hver side i resten af smørret. Tilsæt resten af tingene undtagen citronsaft og majsstivelse. Lad kødet koge mørt under låg i 1½-2 timer. Tag kødet op og lad det køle af. Si suppen og kog den ind til ca. 3 dl. Fjern ben og hinder fra kødet og del det i mindre stykker. Hertil kan forberedes. Skum fedt af saucen, varm den op og jævn med majsstivelse. Smag til med citronsaft, salt og peber. Varm kalveskanken i lidt af saucen. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem i smør 2-3 min. på hver side. Læg koteletterne på varme tallerkner med skank på toppen. Server med saucen, kartofler, kartoffelmos eller brød og grønsasgerne. Hertil skrælles gulerod, pastinak og glaskål og skæres i så tynde skiver som muligt. Skær rodskiven af fenniklen og skær den tyndt. Bland olie, rødvinseddike, salt og peber i en skål og vend grønsager og solsikkekerner i. Lad det trække 3 timer.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Lav som middag sammen med...
Hummersuppe til forret
Limemousse til dessert


Prøv også...
Kalvesteg med bordelaisesovs
Langtidsstegt kalvespidsbryst