Opskrifter

Koteletter med marinerede gulerødder

Fredag, 20. juli 2012af Redaktion
Aftensmad på 25 minutter

(3 pers.)
25 min.

3 koteletter
2 fed hvidløg
600 g gulerødder
½ dl hakket mynte
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. eddike
1 usprøjtet citron
1 tsk. honning
1 hakket forårsløg
1 tsk. salt
1 knsp. peber
3 spsk. olivenolie
1 spsk. smør

Tilbehør
Persilledryssede kartofler

Skær hvidløg i tynde skiver og fordel dem over koteletterne. Skræl gulerødderne og striml dem på langs med en kartoffelskræller. Bland gulerødderne med mynte og rør senneppen med eddike, revet skal af citronen og 1 spsk. af saften, honning, forårsløg, salt og peber. Pisk olien i lidt ad gangen og hæld marinaden over gulerødderne. Steg koteletterne i smørret ved middelstærk varme 6 min. på hver side og server med kogte, persilledryssede kartofler.

Madopskrift: Kristina Marckmann

RIVEJERN TIL DET MODERNE KØKKEN

Smart multi-rivejern, der er supernemt at bruge. Rivejernet har flere funktioner, så du kan rive og mose. Pris: 349 - kan købes i Familie Journal Shoppen

Find flere opskrifter her...
Frikadeller med stuvet blomkål
Lammekoteletter og grønsagsspid
Langtidsstegte nakkekoteletter med ærter og porrer

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop