Opskrifter

Lakseterrin med hummer

Mandag, 14. marts 2011af Redaktion
Skøn ret der kan serveres til en buffet

(12 pers.)

2 hummere a ca. 450 g
800 g fersk lakse- eller ørredfilet uden skind
6 æggehvider
4 dl iskold piskefløde
¾ spsk. salt
1 tsk. knust rosa peber
Lidt hvid peber
1-2 bundter snittet dild
25 g smør til formene

Pynt
Citroner
Dild


Flæk hummeren med en kniv og knus kløerne forsigtigt. Pil hummerkødet ud af skallen og sæt det til side. Skær fiskekødet i mindre stykker og miks dem hurtigt i en food processor sammen med æggehviderne, salt og de to slags peber. Stil farsen i køleskabet ½ times tid, så den er kold, inden fløden røres i. Smør 2 aflange forme på ca. 1 l med smør. Kom fars og hummerstykker lagvis i formen. Læg folie over og sæt formene i vandbad i ovnen ca. ¾ time ved 180°. Afkøl terrinen og sæt den i køleskabet til næste dag. Vend terrinen ud og skær den i skiver med en skarp kniv. Anret skiverne med citronbåde og dild. Terrinen kan laves med store, frosne hummere.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Avocadosalat med stenbiderrogn og rejer
Skaldyrstærte
Tærte med ricottafyld og skovbærcoulis




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop