Opskrifter

Lam navarin a la printanìere

Lørdag, 8. juni 2013af Redaktion
Printanière – forår – antyder, at det er årets første grønsager, der skal bruges, men lammet kan da også laves med vintergrønsager skåret i små stykker.

Ingredienser til lam navarin a la printanìere

(4 pers.)

¾ kg udbenet lammebov el. kølle
1 spsk. mel
1 tsk. timian
1 tsk. rosmarin
1 usprøjtet citron
1 tsk. salt
Groftkværnet peber
2 spsk. olivenolie
4 flåede tomater fra dåse
2-3 fed hvidløg
3 dl vand el. bouillon
½ dl fløde

Grønsager
8 små løg
8-12 små gulerødder
6-8 små majroer
100 g hele ærter el. friskbælgede ærter

Tilbehør
Flute eller landbrød

Fremgangsmåde

Skær kødet i 3-4 cm tern. Bland mel, timian, rosmarin og 1 tsk. revet citronskal med salt og peber. Varm olien i en gryde og brun kødstykkerne på alle sider. Knus tomaterne. Rør det krydrede mel i og tilsæt tomater, hakket hvidløg, timian og vand/bouillon. Lad det simre næsten mørt under låg på ca. 40 min.

Grønsager: Pil løgene, skrab eller skræl gulerødderne og skær dem evt. i mindre stykker. Skræl majroerne og del dem. Kom grønsagerne i gryden og kog yderligere 10 min. Tilsæt ærter og kog 3-4 min. Hæld fløden i gryden og smag grønsagerne til med salt og peber.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Lam med mynte
Braiseret lam med oliven og nøddepilau


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop