Opskrifter

Letsaltet mørbrad med salat

Mandag, 28. november 2011af Redaktion
En klassisk juleret, der er piftet lidt op

(6 pers. til frokost)

1 stor, afpudset svinemørbrad

Lage
1 dl kogende vand
½ tsk. sukker
1 spsk. salt
Smør til stegning

Rør vand, sukker og salt sammen og lad det blive koldt. Læg mørbraden i en plastpose og hæld lagen ved. Luk posen og læg den i køleskab 1 døgn, vend den nogle gange. Dup mørbraden tør og brun den på pande i smør. Dæmp varmen og steg den 4-5 min. på hver side, 8-10 min. i alt.

Appelsin-sellerisalat

4-5 sprøde stilke bladselleri
3 usprøjtede appelsiner
½-1 rød chili

Marinade
2 spsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
Salt og peber

TIP

Hvis selleristilkene er lidt slatne, genvinder de sprødheden i iskoldt vand i køleskabet, og hvis de er lidt grove, skrælles de med kartoffelskræller.

Snit selleristilkene smalt på tværs. Skær skrællen af alle appelsinerne og skær dem i både uden hinder. Hak chilien fint. Bland alt i en skål. Pisk marinaden sammen og hæld den over. Lad salaten trække ½-1time. Pynt med appelsinskal og oliven.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Flere juleretter med gris...


Ingefærkrydrede
revelsben


Rosmarinstegt
flæskesteg


Medisterpølse








DE FINESTE JULEGODTER

Den smarte julekageform er i silikone, hvis egenskaber gør, at chokoladen, isen etc. nemt falder ud. Formen kan købes for 199 kr. i Familie Journals Shop...

Få tjek på al julemaden her...














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop