Opskrifter

Lyn-stroganoff med kartoffelmos

Onsdag, 31. oktober 2018Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Det behøver ikke at tage lang tid at lave en god stroganoff - denne kan du faktisk lave på kun 30 minutter. Og den smager stadig himmelsk!

Ingredienser til lyn-stroganoff med kartoffelmos:

(2 pers.)

500 g skrællet bagekartoffel
1 dl madlavningsfløde 18%
Salt og peber
250 g svampe, f.eks. kantareller
300 g oksekød i wokstrimler
1 spsk. olie
2 tsk. paprika
250 g cherrytomater
1 dl kalvebouillon
1 dl madlavningsfløde 18%
Salt og peber
Persille

Prøv også: Bøf stroganoff med vintersalat

Fremgangsmåde:

Skæl og skær kartoflerne i mindre stykker.
Kog dem møre i usaltet vand, ca. 20 min.
Rens svampene og skær de største i lidt mindre stykker.
Brun hurtigt kødet i lidt af olien og læg det til side.
Brun svampene.
Kom kødet tilbage på panden og krydr det hele med paprika, salt og peber.
Tilsæt cherrytomater, bouillon og madlavningsfløde og lad det koge 3-4 min.
Smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem og rør dem cremet med fløde.
Servér mosen til stroganoffen drysset med hakket persille.

Se også: Baconkartofler med grønt og ost