(4 pers.)
Det skal du bruge til millionbøf og rodfrugtmos:
Millionbøf:
2 finthakkede løg
400 g hakket oksekød
1 spsk. olivenolie
1 laurbærblad
1 tsk. tørret timian
1 lille dåse
koncentreret tomatpuré
4 dl vand
el. bouillon
1 spsk. majsstivelse
Salt og peber
Evt. kulør
Rodfrugtmos:
1 kg kartofler
500 g hvide rodfrugter, f.eks. selleri, persillerødder el. pastinakker
2 dl mælk
1-2 spsk. smør
Salt og peber
1 bdt. persille
Prøv også: Asiatisk millionbøf
Sådan laver du millionbøf med rodfrugtmos
Millionbøf:
Brun løg og kød i en gryde i olien.
Tilsæt laurbærblad, timian, tomatpuré og vand/bouillon.
Lad saucen koge ved svag varme under låg i 20 min.
Rør majsstivelsen ud i ½ dl vand og jævn saucen med blandingen under omrøring.
Lad saucen koge op og smag til med salt og peber.
Tilsæt evt. kulør og mere vand.
Rodfrugtmos:
Skræl kartofler og rodfrugter, skær dem i mindre stykker og kog dem helt møre i vand.
Hæld vandet fra og mos dem.
Spæd med varm mælk og rør smør i mosen.
Smag til med salt og peber.
Servér millionbøffen med mos og drys med hakket persille.
Prøv også: Rabarber-mandelkager