Opskrifter

Påske: Saltbagt lam med marinerede rødder

Onsdag, 17. april 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Denne lammesteg vil uden tvivl skabe begejstring rundt om påskebordet. Servér den med lækre, marinerede rødder og feta.

Ingredienser til påskens saltbagte lam:

(4 pers.)

1 lammekølle på 2 kg
3 fed hvidløg
½ bdt. persille
1 kg groft salt
4 æggehvider
250 g bolsjebeder
250 g pastinakker
250 g persillerødder
250 g søde kartofler
1 rødløg
4 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
½ citron
6 stilke frisk timian
1 tsk. fennikelfrø
1 tsk. rosa peberkorn
Salt og peber
100 g feta

Prøv også: Påsketærte med lam

Fremgangsmåde:

Udben lammekøllen, hak hvidløg og persille, fyld det i og bind lammekøllen sammen.
Rør salt og æggehvider sammen og fordel ¼ af blandingen i bunden af et ovnfast fad beklædt med bagepapir.
Læg lammekøllen over og fordel resten af saltblandingen omkring lammekøllen, så den er helt dækket.
Sæt fadet i en 250° varm ovn i 50 min. Dæmp varmen til 160° og lad lammet stege i yderligere 3 timer.
Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
Bland rodfrugter med løg i både, knuste hvidløg, olie, honning, citronsaft, timian, fennikelfrø, rosa peber, salt, peber og kom dem i et ovnfast fad.
Tag lammet ud, lad det hvile i 45 min. og bag rodfrugterne ved 200° varmluft i 45 min.
Smuldr fetaen over rodfrugterne, bank hul på saltskallen og servér.

Se også: Påske-flødebolleæg