(2 pers)
Det skal du bruge til pizza med svampe og rucola:
Dej:
15 g gær
2½ dl vand
250-300 g stærkt hvedemel
150 g durummel
1 tsk. olivenolie
1 tsk. salt
Fyld:
350 g blandede svampe (champignoner, kejserhatte, bøgehatte m.m.)
2 fed hvidløg
30 g smør
1 1/2 kugle mozzarella
Salt og peber
Olivenolie
50 g rucola
Prøv også: Pizza med skinke, tomat og ost
Sådan laver du pizza med svampe og rucola
Rør gæren ud i vandet og lad det stå i 5 min.
Kom melet i en skål, lav en fordybning i midten og hæld gæren heri sammen med olien og saltet.
Rør og ælt til en glat dej, det tager ca. 8-10 min.
Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
Rens svampene, pil og hak hvidløgene.
Hvis svampene er meget store, skal de skæres i mindre stykker.
Steg svampe og hvidløg i smør i ca. 10 min. og drys med salt og peber.
Rul dejen ud til to pizzaer og fordel svampefyldet på dem.
Læg mozzarellaskiver øverst og drys med olie, salt og peber. Bag ved 220º i 15-20 min. evt. på pizzasten .
Drys med skyllet, afdryppet rucola.
Prøv også: Risotto med svampe, bacon og nødder