Opskrifter

Små blomkålsgratiner med kylling

Fredag, 10. december 2010af Redaktion
Dejlig ret, der er hurtig at forberede

(2 pers.)
15 min. + 25 min. i ovnen

300 g blomkål
3 spsk. hvedemel
2 dl kaffefløde 9%
3 æggeblommer
200 g kogt el. stegt kylling i tern
2 spsk. hakket persille
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
3 æggehvider
1 spsk. smør
1 spsk. rasp

Skær blomkålen ud i små stykker og blancher dem i letsaltet vand. Pisk mel og fløde sammen i en lille tykbundet gryde og varm det godt igennem. Tag gryden af varmen og pisk æggeblommerne i. Tilsæt blomkål, kyllingetern, persille, salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i. Smør 4 ovnfaste portionsforme og drys dem med rasp. Fordel gratindejen i formene og bag dem i 25 min. ved 200° (varmluft). Server med revne gulerødder.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Rødbedesalat med gedeost
Anderillettes
Juleleverpostej



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop