Opskrifter

Vintergryde

Onsdag, 18. februar 2009af Redaktion
20 min. + 2 timer i gryden(4 pers.)10-16 skalotteløg, pillede og evt. i halve, hvis de er store2 spsk. olivenolie800 g skært oksekød250 g

20 min. + 2 timer i gryden
(4 pers.)

10-16 skalotteløg, pillede og evt. i halve, hvis de er store
2 spsk. olivenolie
800 g skært oksekød
250 g champignoner
25 g smør
250 g hakkede tomater
1 øl (gerne en mørk ale)
3 laurbærblade
5 kviste friskhakket timian
Salt og peber

Tilbehør
1 kg kartofler i både stegt i ovnen i 45 min. med salt, peber og olie.

Steg løgene i en stor gryde, til de er brunede. Tag dem op og brun kødet. Tag det op og brun svampene i smørret, tilsæt tomater og øl og kom kød og løg med tilbage. Tilsæt krydderurter, salt og peber og læg låg på og lad det småsimre i 2 timer. Når der er en lille time tilbage, kommes kartoflerne i ovnen. Spises sammen med en god tomatsalat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere gode opskrifter til den kolde tid ...
Vinterratatouille
Vintertærte
Sprængt oksebryst med rød vintersalat