Anne Laxholm stopper som dommer i "Vild med dans"

Den 72-årige dansedommer har meldt ud, at hun har haft sin sidste sæson i det populære tv-program "Vild med dans".
Af
Af Heine Jørgensen. Bearbejdet af Annika Jeppesen.
Anne Laxholm

Anne Laxholm har efter 20 sæsoner i "Vild med dans" besluttet at stoppe som dommer i det populære danseprogram "Vild med dans".

– Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, siger hun til Billed-Bladet.

Laxholm har været med helt fra begyndelsen, hvor hun i 2005 sad i dommerpanelet med Jens Werner og Britt Bendixen.

Det blev altså til 20 sæsoner – men nummer 21 bliver uden hende ved dommerbordet.

Som bekendt blev Jens Werner bisat i fredags, mens Britt Bendixen døde i februar sidste år. Begge efter en hård kamp mod kræft.

Anne Laxholm fortæller videre til mediet, at hun glæder sig til at følge med hjemme fra stuen.

Ikke mindst fordi hun nu slipper for at have planer om fredagen, hvilket ikke har været muligt med de faste pligter.

I stedet kan hun sammen med manden nyde at sidde og se, hvordan nye dommere og dansere klarer det.

– Jeg kommer til at savne det fantastiske team, som står bag programmet, mine skønne meddommere, musikken, værterne – og naturligvis de professionelle dansere, som tager nydanserne på en rejse, der i mange tilfælde forandrer deres liv, ikke bare i løbet af den tid, de deltager i Vild med Dans, men også ofte lang tid bagefter, siger hun til TV 2.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.