'Gift ved første blik' er tilbage: Mød de nye medvirkende her

Om lidt går det løs igen, når 10 kærlighedshungrende danskere lader sig gifte med en komplet fremmed person for rullende kameraer og over en million seere.
Af
Signe Larsen
Kollage med portrætbilleder af de 10 deltagere i 'Gift ved første blik'
Over 900 danskere har søgt om at være med i programmet. Her er de 10 deltagere.
Foto: DR/Peter Refsgaard/Snow Productions

Kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik' er tilbage på skærmen 21. august, og hvis du heller ikke kan vente med at se, hvordan det går de modige danskere, der søger den ultimative kærlighed på yderst utraditionel vis, så kan du varme op med os herunder.

I programmets 11. sæson på DR får vi som altid fornøjelsen af at møde 10 singler, som er nøje udvalgt og matchet af DR's eksperter. De har alle sagt ja til at blive gift med én, de aldrig har mødt før. I år har programmet slået rekord med 938 personer, der har indsendt ansøgninger om at være med.

De fem par er ligesom i de seneste to sæsoner blevet matchet af psykolog og ekspert i personlighedstesten NEO-PI-3 Eivind Harbeck Johansen, og psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering Trine Hjorth Bønnerup, skriver DR i en pressemeddelelse.

Alle deltagere har været igennem personlighedstests, dybdegående samtaler med de to eksperter og har svaret på spørgeskemaer. Også deres venner og familie har fortalt om, hvordan de oplever dem, og derudover har eksperterne været på hjemmebesøg.

Om eksperternes matchmaking-metoder har båret frugt, må vi som bekendt vente med at se, men herunder kan du møde dem, det hele handler om:

Deltagerne 'Gift ved første blik' 2025

Ifølge DR så over en million danskere med sidste år hver uge, da den 10. sæson løb over skærmen, og konceptet 'Gift ved første blik' er i dag det ubestridt mest populære datingformat om kærlighed og parforhold i Danmark og udlandet.

Sæson 11 af ’Gift ved første blik’ har premiere torsdag den 21. august på DRTV og på DR1 klokken 20.00.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.