Derfor elsker vi Sygeplejeskolen

Danske dramaserier er i høj kurs. Og det er ikke kun danskerne selv, der nyder at få fortalt vedkommende fortællinger fra egne breddegrader og med dansk kultur, dansk historie og den særlige, danske tone som markante, røde tråde.

Siden krimiserien ”Rejseholdet” i 2002 vandt en Emmy Award som årets bedste, internationale serie, har resten af verden også kigget med, og begreber som dansk hygge er blevet ivrigt diskuteret på et væld af sprog.

Succeserne har stået i kø, og serierne har ofte scoret forrygende seertal og ligget i toppen af diverse hitlister over populære tv-programmer.

”Sygeplejeskolen” er blandt de seneste eksempler. Sæson 7 har premiere på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag 14. september, og seriens popularitet er kun vokset siden premieren i 2018. 500.000 danskere kiggede med, da sæson 1 løb over skærmen, mens sæson 6 har haft omkring 830.000 seere.

Serien tager udgangspunkt i faktiske begivenheder i 1950’ernes Danmark, hvor manglen på sygeplejersker var så stor, at man som et forsøg besluttede at optage mænd på uddannelsen.

Det var ikke bare banebrydende, men også kontroversielt i 50’erne, hvor den udbredte holdning var, at sygeplejerskefaget var for kvinder. Mænd var ikke fra naturens hånd skabt til at yde den form for pleje og omsorg, hed det sig.

Med disse landets første mandlige sygeplejersker i centrum følger serien livet og hverdagen på det fiktive hospital Fredenslund, som ledes med hård og kærlig hånd af forstanderinde Margrethe Lund, der ikke er bange for at bryde med ældgamle mønstre og invitere mændene ind i sygeplejen.

Serien bliver således en fortælling om kønsroller i forandring og i bredere forstand om normer og traditioner i forandring. Og det hele udspiller sig på en baggrund af 1950’ernes stive hierarki i sygehusvæsenet, hvor eksempelvis datidens overlæger havde en særlig og tydelig position i kraft af deres stilling og af samme årsag kunne være tilbøjelige til at agere overlegent og bedrevidende.

Historiens spejl

Det er selvsagt dagligdagens dramaer og menneskelige dilemmaer og ikke mindst kærlighed, venskab, jalousi og andre velkendte følelser, der driver serien, og som gør historierne gribende for seerne.

Men der er også plads til fortællinger, der illustrerer datidens syn på blandt andet homoseksuelle og handicappede, hykleriske moralbegreber, machokultur blandt mænd og meget mere.

Dermed tegner seriens skabere, Claudia Boderke og Lars Mering, et billede af en tidsperiode, der på den ene side er fjern fortid og på den anden side minder om vores nutid. Det hele understøttes af et gennemført tidsbillede med stor detaljerigdom i kostumer, rekvisitter og kulisser.

Netop historiske dramaserier har til enhver tid gode chancer for at hitte blandt seerne. Dels er der noget nostalgisk, hyggeligt og charmerende over fortællinger, der foregår i en svunden tid.

Dels er der glæden over at opleve et tidsbillede, man kan spejle sig i. Finde lighedspunkter mellem dengang og nu og opdage, at det langt hen ad vejen var de samme dilemmaer og følelser, mennesker sloges med dengang, men også føle lettelse over, at der trods alt er sket udvikling og fremskridt på mange planer.

Stjerneeksemplet er DR’s ”Matador”, der blev sendt i årene 1978-1981, og som foregår før, under og efter 2. verdenskrig i den fiktive by Korsbæk.

Serien er blevet dansk kulturarv og betragtes fortsat af mange som den bedste danske serie nogensinde. I det nye årtusind har den dog fået kraftig konkurrence af ”Badehotellet”, der i 2013 gik i luften med den første af ti sæsoner på TV 2.

Serien følger livet på Andersens Badehotel i det nordjyske og foregår i samme tidsperiode som ”Matador”, men har en lettere og lysere tone. Seerne ignorerede anmeldernes negative vurderinger og tog serien til sig i en sådan grad, at den i dag popularitetsmæssigt ligger helt på linje med ”Matador”.

Sidste afsnit af ”Badehotellet” løb over skærmen i april 2024, og det var vemodigt for de mange entusiastiske fans både herhjemme og rundt om i verden. Men de samme fans havde lykkeligvis stadig ”Sygeplejeskolen” at kaste sig over, og den er ingen ringe erstatning.

Vi befinder os fortsat i boldgaden for historisk drama. Og en del af skuespillerne fra ”Badehotellet” er også at finde i ”Sygeplejeskolen”.

For at begynde med nogle af de store roller spilles Else i ”Sygeplejeskolen” af Ulla Vejby, der gav den gas som Edith i ”Badehotellet”. Frydenslunds overlæge Bent Neergaard får krop og sjæl af Jens Jørn Spottag, der var sagfører Bent Ødegaard Andersen i ”Badehotellet”. Anette Støvelbæk, der var frøken Madsen i de første sæsoner af ”Sygeplejeskolen”, huskes også som fru Frigh i ”Badehotellet”. Og Benedikte Hansen, der er forstanderinde i ”Sygeplejeskolen”, var grevinde i ”Badehotellet”.

Desuden får man i begge serier præstationer fra Neel Rønholt, Andreas Jebro, Jens Sætter-Lassen, Olaf Johannessen, Ena Spottag og Martin Greis-Rosenthal.

God fornøjelse med sæson 7!