
”Puha, det er godt nok blevet dyrt at sende breve. Kunne I finde en anden løsning?”.
Det var essensen i mange henvendelser, jeg modtog sidste år i forbindelse med Familie Journals store julekonkurrence.
De er senere blevet fulgt op af henvendelse a la: ”Er I opmærksomme på, at postkasserne forsvinder ved årsskiftet. Hvad skal vi så gøre?”.
Og jo, vi er opmærksomme på begge problemstillinger – blandt andet belyst så fint med temaet ”Farvel til brevet” i Familie Journal uge 42.
Derfor har vi i år gentænkt Den store julekonkurrence, hvor man hidtil har deltaget ved at klippe ”brikker” ud af bladet, lime dem på spillepladen, man fik sammen med bladet i uge 43, for så at sende den ind til os her på Familie Journal.
Tiden er ganske enkelt løbet fra konkurrencer, der kræver indsendelse af et fysisk brev – om vi kan lide det eller ej.
Men julekonkurrencen vil vi ikke undvære, og det er jeg sikker på, at I, kære læsere, heller ikke vil.
For sikke præmier, der igen er på højkant. 20.000 kroner i rare kontanter til en heldig vinder. En skøn lænestol fra Farstrup Furniture.
Feminine smykker, køkkenmaskiner, gavekort til moderigtigt og varmt overtøj, fantastisk hudpleje og epressomaskiner, som kan være med til at sikre den bedste start på dagen.
I alt gevinster for over 112.000 kroner.
I år skal du samle bogstaver. 10 i alt.
Det første får du med Familie Journal i uge 43. Derefter kommer et nyt bogstav med i bladet hver uge.
Når du har alle 10, skal du bruge dem til at danne et ord. Ordet indgår i en kendt julesang, og det er den, du skal gætte for at være med.
Du skal i år deltage på vores hjemmeside, familiejournal.dk, men først når du har alle 10 bogstaver.
Og det er helt gratis for alle at deltage. Du kan se alle præmierne på side 34-35 i Familie Journal uge 43, og på side 33 får du hjælp til overblikket – lige til at hænge op på køleskabet.
Rigtig god fornøjelse – og held og lykke!
Det sidste bogstav er med i bladet i uge 52, hvorefter det vil være muligt at indsende dit svar i bunden af denne artikel.
Det er gratis at deltage, og du kan gøre det helt frem til 5. januar 2026 kl. 12.00
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.