Lav en enkel adventskrans – hygge uden besvær

Føler du dig ikke særlig kreativ? Det behøver ikke at stoppe dig. Lav din egen adventsdekoration med disse 4 enkle idéer.
Af
Af redaktionen
To flotte adventskranse i hver sin stil
Det behøver ikke at være dyrt og tidskrævende at lave sin egen adventskrans. Vi guider dig til at lave din egen dekoration - hurtigt og nemt.
Foto: Pernille Enoch
Annonce

Skru ned for besværet og op for julehyggen!

Vi har samlet idéer til hjemmelavede adventskranse, der er hurtige, lette og billige at lave.

Adventsdekoration på skærebræt
En adventsdekoration behøver ikke at involvere en masse gran og ståltråd. Her er det fire lys på et flot skærebræt.
Foto: Pernille Enoch

Adventsdekoration 1: Alt på et bræt

Har du et smukt skærebræt, kan du bruge det som bund i din adventsdekoration. Vi pyntede brættet som en lille skov med sne. Fordel de kunstige juletræer rundt om bloklysene - lad de højeste står bagest og de mindste forrest. Drys lidt kunstig sne og filtsnebolde ud over den lille skov.

Skærebræt fra Notre Dame. Juletræer, sne og snebolde fra Panduro Hobby og plisserede papirjuletræer fra Bungalow.

Hængende adventskrans med snore med stjerner på
Bind små kviste af cedergran, fyr og eukalyptus på en krans med blomstertråd, og så har du en fin adventskrans.
Foto: Pernille Enoch

Adventsdekoration 2: Gaven fra haven

Bind en enkel krans af stedsegrønne kviste fra haven – eller køb grønne grene hos blomsterhandleren og pluk dem i mindre stykker.

Små fyrrekviste giver kransen et let og fint udtryk, men du kan bruge alle slags stedsegrønne planter til at binde den med.

Brug en metalring, eller form en krans af kraftig ståltråd. Bind små kviste af cedergran, fyr og eukalyptus på kransen med grøn blomstertråd.

Gentag, til hele kransen er fyldt ud, og sørg for, at kvistene vender i samme retning og overlapper hinanden en smule.

Sæt klipslysholdere på kransen, og bind 4 smalle bånd på kransen. Saml båndene foroven med en knude. Hæng en lille guirlande langs med båndene, og hæng kransen op.

Marmorfad med fire lys og julekugler
Et flot fad med fire lys og nogle julekugler kan sagtens gøre det ud for en fin adventsdekoration.
Foto: Pernille Enoch

Adventsdekoration 3: Fad med stemning

Blandt adventsdekorationer er dette en af de nemme. Placér fire bloklys i varierende størrelser på et firkantet fad. Fyld fadet op med forskellige kugler i glas og papir og tilsæt et par kogler eller små grankviste.

Bakke i marmor og julekugler fundet i Notre Dame. Bloklys fra Kunstindustrien.

Adventskrans med papirblomster
Med papirblomster kan du selv lave en adventskrans med wow-effekt.
Foto: Pernille Enoch

Adventsdekoration 4: Hang til pang

Ønsker du en krans med lidt mere wow-effekt, så ty til de populære papirblomster.

Skaf en færdigbundet grankrans, klip stilke af blomster i papir og et par tørrede varianter, og sæt dem tilfældigt rundt på kransen.

Annonce

Vær opmærksom på, at blomsterne ikke rammer ind, hvor lysene står. Lav små buede klammer af kraftig ståltråd til at sætte blomsterne fast på kransen. Slut af med at sætte lys i kransen.

Papirblomster fra Studio About og skammel fra A Seat in Sienna.

Få inspiration til dine juledekorationer i galleriet nedenfor

Inspiration til advent
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.