Spis dine bakterier glade

Mange bryder sig ikke om at tale om tarmen, men ikke desto mindre har mange problemer af forskellig art. Men faktisk er det ret enkelt at spise noget, de tarme elsker.
Af
Kilde: ”Hjernens nye liv”, Borgen
Kål i lange baner
Kål gør godt
Foto: Colourbox
Annonce

Præbiotika er en samlet betegnelse for stoffer, som dine tarmbakterierne elsker.

Tarmbakterierne spiller en væsentlig rolle for alt lige fra vægttab til mentalt velvære og forebygger depression og en lang række livsstilssygdomme, da de indgår i immunforsvaret. Bakterierne bruger præbiotika som brændstof, og for hver 100 gram indtagelse af sunde kulhydrater, særligt fibre, kommer der hele 30 gram bakterier ud af det. Vel at mærke 30 gram bakterier, der udelukkende kæmper for dit velvære nede i tarmen.

Præbiotika findes naturligt i julesalat, jordskokker, hvidløg, rå porrer, rå og tilberedte løg og i rå asparges.

Kål, grønt og sundt fedt

Derudover er der en række andre fødevarer, der er gode for mikrobiomet i tarmen.

Grøntsager: Salat, spinat, broccoli, grønkål, bladbede, kål, grønne bønner, blad-selleri, radiser, ingefær, brøndkarse og persille.

Grønt/frugt med lavt sukkerindhold: Avocado, peberfrugt, agurk, tomat, squash, græskar, aubergine, citron og lime.

Fermenterede fødevarer: Yoghurt, kombucha, kimchi og sauerkraut.

Sundt fedt: Olivenolie (ekstra jomfru), sesamolie, mandelmælk, kokosnød, nødder, ost (ikke blåskimmel) og frø.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.