Hundeeksperten: En terrier kan du ikke lige snyde

De er meget kloge, indimellem helt uhyggeligt kloge. Jeg har haft mange hunde, ft. labrador, ft. spaniel, chesapeake, en ruhårsblanding og tre terriere. Ingen af de store hunde var i nærheden af terrierens intelligens. Det giver nogle udfordringer i træningen, for en hund, der kan resonere og konsekvensberegne, kan være en hård nød. Især, hvis man prøver at sammenligne med de mere pleasende racer, der er avlede til stærk føreropmærksomhed.

Imponerende ordforråd

En terriers ordforråd er imponerende. To-tre gange skal man bruge et ord for noget, hunden gerne vil, før den hver gang, det bliver sagt, sidder klar.

En terrier glemmer ikke, og har du snydt den for noget, I plejer at gøre, er det lige meget, hvor lang tid der går, den helmer ikke, før det er effektueret. Labradoren vil glemme det lynhurtigt.

I træningen må man derfor huske, at en terrier, særligt jagtlinjerne, er beregnet til at lave noget helt andet end en hund, der skal arbejde tæt på føreren. Jagtterrier som Jack Russel og foxterrier skal gå i grav efter ræv og drive med hjortevildt og vildsvin og gerne med hals. De må klare sig selv, da der ikke er en chef lige ved siden af. Derfor er de naturligt nok selvstændige og kan ikke trænes på samme måde som andre. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få en lydig hund ud af dem, men der er grænser for, hvor meget man kan stole på dem.

God til mus

De nemmeste terriere, der ikke er så meget jagt i, er den dansk-svenske gårdhund. Den kan være god til mus, men vil nok ikke gå i grav. Jack Russelen, i hvert fald min, er der meget jagt i, og alt vildt, der bevæger sig, skal som udgangspunkt dø …

Jack Russel- og foxterriere kan blive udmærkede apportører, mens min dansk-svenske gårdhund mente, at hvis man kastede noget, var det nok, fordi man ikke skulle bruge det længere. Den kunne i hvert fald ikke drømme om at hente det.

En terrier har en udpræget retfærdighedssans. Hvis den synes, den bliver uretfærdigt behandlet, vil den i bedste fald ignorere dig og i værste fald nappe eller bide.

En af udfordringerne er, at de opfatter lynhurtigt, og hvis de ikke lystrer, er det sjældent, fordi de ikke forstår kommandoen, men fordi de ikke ønsker at udføre den. Derfor er det vigtigt, som med alle hunde, at den kan se en fordel i at udføre en ordre. Til gengæld for udfordringer med træningen får man en hund med personlighed, som ellers kun katte har, og en hyggelig sengekammerat. Mine store hunde sover i kurve i stuen, mens min terrier sover under dynen. Jeg betragter mine labradorer som arbejdshunde, terrieren er min kammerat.

Når man anskaffer sig en terrier, skal man have sat sig ind i, hvordan den ser verden, altså må man tale samme sprog, og så får man et godt terrierliv – og det gør den også.