En jul, jeg aldrig glemmer: Louisa Lorangs nedtur i Singapore

Juleaften rimer for de fleste danskere på juletræ og god julemad. Sådan er det også for kokken Louisa Lorang, så hvordan tacklede hun den jul, hvor alt gik galt.
Af: Fortalt til Anita Banner
Louisa Lorang med sin mand og tre børn
Louisa Lorang ville give børnene en helt særlig jul, og de fik de sørme også.
Foto: Martin Høien
Annonce

For 10 år siden besluttede min mand og jeg at holde jul i Singapore. Vi syntes, at det kunne være en sjov oplevelse – ikke mindst for børnene, der på det tidspunkt var fem og otte år.

Jeg var gravid med vores tredje barn og i den fase, hvor jeg syntes, at alting lugtede forfærdeligt. Men jeg var fast besluttet på, at det skulle være hyggeligt, så jeg var klar til at gå all in på oplevelser og mad.

Derfor havde jeg googlet, hvordan man holder jul i Singapore, og det viste sig at være den 25. december, hvor alle tager på restaurant og spiser en stor, ekstravagant brunch med østers, kaviar, store stege og alt mulig andet lækkert.

Jeg bookede derfor bord på en restaurant på forhånd. Det var vanvittig dyrt, og man skulle betale med det samme.

Da vi ankom til Singapore, var det regnsæson, men meget varmt og fugtigt. Der var neonlys og plastikjuletræer i gaderne, og julemænd rendte rundt overalt mellem skyskraberne. Det var alt for meget, men børnene syntes selvfølgelig, at det var sjovt.

Den 24. december ville min mand og jeg gerne holde bare lidt fast i traditionerne og give børnene et juletræ. Men det eneste, vi kunne finde, var lavet af papir og meget sølle at danse omkring.

Børnene ville vildt gerne have sushi til frokost, så det fik vi, og da det blev aften nøjedes vi med at spise nogle desserter.

Den menu var helt sikkert en fejl. Om natten blev vi nemlig syge alle sammen. Vi fik det vildeste maveonde, og det stod ud af begge ender.

Annonce

Dagen efter var vi ikke ligefrem i humør til luksusbrunch. Men den hundedyre mad var som sagt betalt, og børnene glædede sig, selv om de heller ikke var på toppen.

Vi var for svage til at gå og måtte tage en taxa for at komme ud til restauranten. Der var kæmpe hoppeborg og candyfloss til børnene, men alle var dårlige, og min mand og jeg kunne simpelthen ikke få hverken østers, kaviar eller noget som helst ned.

På et tidspunkt fandt ejeren af restauranten ud af, at vi var fra Danmark, og så fortalte han glad, at hans fætter var fra Sverige, og derfor skulle vi da lige prøve hans hjemmelavede gløgg.

Pyyyyyha! Den var stærk, og vi kunne slet ikke holdet det ud. Efter blot en time kastede vi håndklæderne i ringen og tog hjem til hotellet for bare at sove.

Det var så den jul.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.