
Jeg er 46 år, mor til to dejlige drenge, en på 22 år, som er flyttet hjemmefra, og en på seks år, som har autisme.
De seneste to år har vi holdt jul hos min mor og hendes mand (mine forældre blev skilt i 1992), og min mor kan stadig ikke den dag i dag være i rum med min far.
Jeg har en storesøster på 50 år, som fylder meget og derfor konstant vil være i centrum. Sidst jeg havde fødselsdag, valgte jeg at holde den kun med mine børn og min far, da jeg ønskede lidt opmærksomhed på mig selv den dag, og nyde, at min store søn var hjemme en enkelt dag. Når min søster er på besøg, kræver det meget af mig, da jeg meget af tiden skal have fokus på den mindste.
At jeg valgte at holde fødselsdag uden min søster, har resulteret i, at hun har afbrudt kontakten, hvilket dog ikke er første gang. Det gør hun, når noget ikke går efter hendes hoved, men det komplicerer vores juleaften.
Planen var at holde juleaften hos min far, da min ældste søn gerne vil holde jul med sin morfar, der skranter lidt. Derfor var det også min største prioriteret og ønske, men min søster kommer også, og det kan nemt blive en akavet aften, når min søster og jeg ikke har haft kontakt i otte måneder, og jeg ønsker ikke at ødelægge nogens jul. Min fars kommentar var, at så må jeg og den mindste blive hjemme, og det blev jeg selvfølgelig vildt ked af.
Min ældste søn vil ikke at holde jul alene med sin morfar og moster, da han af erfaring ved, at der ikke vil blive talt så meget med ham, da moster fylder meget. Jeg har sagt til ham, at han vil fortryde det, hvis morfar ikke er her til næste år, da han som sagt skranter.
Min far og jeg har aldrig haft et tæt forhold, men det er blevet bedre, efter jeg blev voksen. Min mindste søn er donorbarn, hvilket min far ikke har været accepterende overfor, men jeg håbede, han ville holde af barnebarnet alligevel, når han kom til verden. Men min far har meget lidt med den mindste at gøre, hvilket er helt anderledes end med den ældste, og det gør virkelig ondt i mit moderhjerte.
Min ældste vil have, at jeg løser det med min søster, så vi kan holde jul sammen, men jeg føler ikke, at jeg har gjort noget forkert. Min far og min søster vil egentlig ikke mig rigtig – og heller ikke min yngste søn, for min søster har samme holdning som vores far i forhold til donorbørn, så hun vil ikke interagere med ham.
Jeg frygter, at hvis min ældste søn ikke holder jul med sin morfar i år – og morfar så dør – så vil han give mig skylden for, at han ikke når at se ham, fordi jeg ikke løse det med min søster.
Hvad ville du gøre, hvis du var mig?
En mor i et dilemma
Det, jeg ville gøre, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig eller andre, men når du spørger så direkte, vil jeg gerne fortælle, hvordan jeg ville handle.
Jeg ville tage til den juleaften med både søster og morfar. Velvidende at jeg ville være på følelsesmæssigt overarbejde hele aftenen, men det ville jeg kalkulere med, så mine forventninger på forhånd var afstemt. Jeg ville tage afsted og vide med mig selv, at det nok blev en svær aften, men så ville jeg fokusere på mine børn og lade konflikterne glide af. Juleaften er ikke en aften, hvor man skal tage de store kampe.
Det virker, som om I har det svært i familien. Dine forældre kan stadig ikke tale sammen, selv om det er 33 år siden, de blev skilt, så I har vist ikke fået de bedste redskaber med på vejen til at løse konflikter.
Nu kan du gå forrest og vise dine egne børn, at man godt kan være i stue sammen, selv om man er uenig. Din ældste beder dig ovenikøbet om at vise vejen. Gør det. Vis ham, at man kan være den store og overkomme svære ting. Han har brug for en anden at spejle sig i, så han ikke overtager den adfærd, der gør, at man cutter hinanden af.
I bliver ikke enige juleaften. I finder ikke løsninger. Men hvis du lægger dit fokus på at hygge og være sammen med dine sønner og din far, måske for sidste gang, så har du virkelig gjort en forskel.
Jeg håber, I kommer helskindede gennem julen.
Stort kram Puk







Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.