En dag bankede en svane på Dittes havedør

Fra forkommen svaneunge til fast gæst på terrassen: Svanen Danny er blevet en del af Ditte Troelsens liv, og det samme er hans familie
Af: Andrea Bak
Knopsvane med to unger
Knopsvanens unger bliver først hvide, når de er cirka halvandet år gamle.
Foto: Colourbox
Annonce

For snart to år siden fik Fuglekassen en mail fra Ditte Troelsen i Herning, der spurgte, om svaners svømmehud kan vokse sammen efter at have fået en flænge. Hun havde nemlig en knopsvane i sin have, som havde en stor flænge i den ene fod.

Den omtalte svane viste sig at være en knopsvane ved navn Danny, der siden 2015 har været fast gæst i Dittes have. Hun bor lige ned til en sø, og en kold vintermorgen så hun en forpjusket knopsvaneunge ligge forkommen på isen. Hun gik ud og smed en skive rugbrød ud til den, og svanen kom på benene og tog imod brødet. Hver dag over de næste uger gik Ditte ud med brød til svanen, og til sidst kunne hun komme helt tæt på den.

Knopsvane på terrasse
Knopsvanen Danny kommer selv op og banker på terrassedøren, når han er sulten.
Foto: Knud Boel Troelsen

Banker selv på døren

Hun navngav ham Danny efter Danny Kaye og hans sang om den grimme ælling, og det endte med, at Danny blev så glad for Ditte og hendes brød, at han selv kom op og bankede på havedøren for at få noget at spise.

– Danny hilser mig altid med strakt hals og en snurrende lyd fra struben, som jeg opfatter som en venlig hilsen, fortæller Ditte.

Hun er 82 år og tidligere skolelærer. I mange år boede hun og hendes familie på en gård, og hun har haft et hestestutteri og flere hunde. Så det med dyr har altid været noget, hun har været glad for og god til.

Hvert forår fløj Danny væk igen, og efter et par vintre havde han pludselig en hun med tilbage.

– Hun blev aldrig helt så tam som Danny, og hun blev ved med at hvæse ad mig, når jeg kom for tæt på, men kun indtil hun fik noget i næbbet, fortæller Ditte, der valgte at kalde hunnen for Dinna.

En nuttet familieforøgelse

De to knopsvaner begyndte at bygge rede af grene og visne staudeblade fra Dittes have, men der skulle gå seks år, før der kom en familieforøgelse.

Annonce

En efterårsdag stod der nemlig fire knopsvaner, to voksne og to unger, på den modsatte side af søen og kiggede over mod Dittes hus.

– Jeg skyndte mig ud og kaldte på Danny, som omgående hoppede i vandet og tog retning mod mig, fortæller Ditte.

Et øjeblik senere hoppede Dinna også i vandet og svømmede over mod hende, mens de to unger stod lidt forvirrede og kiggede, før de også tog mod til sig og svømmede over søen.

– Pludselig stod jeg med fire svaner omkring mig på plænen, og ungerne var ikke sene til at lære at spise fra hånden, siger Ditte.

Kvinde fodrer to knopsvaner på græsplæne ved sø
Ditte Troelsen fodrer knopsvanen Danny og hans mage med nedsat rugbrød fra sin lokale Netto.
Foto: Knud Boel Troelsen

Nødvendig rengøring af terassen

Hele vinteren kom hele familien troligt tre-fire gange om dagen til en lille hyggestund.

– Selvfølgelig var der en del rengøring efter dem på terrassen, når de stod og bankede på ruderne, men det var småting i forhold til den utrolige fornøjelse det var, at have så tæt kontakt til så store fugle, siger Ditte.

Annonce

Danny er ikke ringmærket, så vi ved ikke, hvor han tager hen om foråret, når han forlader Dittes sø.

De fleste danske knopsvaner er det, man kalder standfugle, som betyder, at de ikke trækker væk om vinteren, men nogle af dem trækker til Holland og længere væk, og Danmark får hver vinter besøg af knopsvaner fra for eksempel Sverige og Tyskland.

Naturen er barsk, hvilket man hurtigt opdager, når man er i så tæt kontakt med vilde fugle, som Ditte er. Hun har oplevet flere svaneunger forsvinde eller sygne hen af uvisse årsager. Og i vinteren 2024 gik det helt galt.

Danny var såret

Danny og Dinna kom først tilbage sent i december uden unger, og en dag forsvandt de begge to. Kun Danny kom tilbage, stærkt forkommen.

– Hans højre ben var forvredet, og foden havde fået en stor flænge. De havde temmelig sikkert været udsat for et angreb fra et eller andet rovdyr, og jeg er sikker på, at det samme rovdyr har gjort det af med Dinna, siger Ditte.

Annonce

Danny haltede og efter nogle dage rådnede svømmehuden simpelthen væk på det yderste af foden. Ditte kontaktede en dyrlæge, som dog ikke tog sig vilde dyr, og så skrev hun til Fuglekassen: ”Er der en mulighed for, at svømmehuden vokser ud igen, ligesom vores negle gør det, eller vil det resultere i, at han måske får besvær med at svømme fremover? Jeg bekymrer mig meget for ham. Det er virkelig en grum skæbne, han lider i øjeblikket”.

Desværre rakte Fuglekassens viden om knopsvaners svømmehud ikke, så jeg anbefalede Ditte at kontakte Dyrenes Beskyttelse. Hun fik besked på at vente og se og kontakte dem igen, hvis han blev slap og livløs.

To voksne knopsvaner og to unger på snedækket terasse
En dag var knopsvanen Danny pludselig tilbage på terrassen med sin mage og to unger.
Foto: Knud Boel Troelsen

Danny vender stærkt tilbage

Det skete heldigvis ikke, og næste forår vendte Danny tilbage med en ny hun og en unge, og selv om svømmehuden ikke var vokset ud igen, havde han ingen problemer med at gå.

Annonce

Og Danny nu? Han svømmer rundt i Dittes sø med sin mage og fire unger, og han kommer jævnligt op og banker på ruden, så Ditte kan komme ud med rugbrød til ham. To af ungerne er endda blevet så trygge, at de også tager rugbrød direkte af Dittes hånd.

Det er dyrt at have seks svaner på kost, og Ditte har allieret sig med den lokale Netto, hvor hun får lov at købe rugbrød med store kerner til særlig nedsat pris.

– Det er en kæmpe gave at have så tæt et forhold til en vild fugl, siger Ditte. Hun oplever jævnligt, at folk spørger, om hun da ikke er bange for dem, når de hvæser ad hende.

– Overhovedet ikke, svarer hun.

– Jeg er blevet nappet nogle gange, og det gør overhovedet ikke ondt.

Skriv til fuglekassen

Jeg hedder Andrea og er fiktionsredaktør på Familie Journal, og i min fritid holder jeg af at se på fugle. Og læse om fugle, tale om fugle og se dokumentarprogrammer om fugle. Jeg vil jævnligt dele min begejstring for vore fjerede venner her i klummen, og jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål om fugle eller vil dele en fugleoplevelse. Skriv til mig på andrea.bak@aller.com.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.