Kim overlevede tre udsendelser, men mistede sig selv, da han kom hjem

Kim Eg Thygesens bog, ”Hvis jeg ikke ringer i morgen”, er historien om at give alt for Dannebrog og efterfølgende opleve, hvordan hans mange ofre tages for givet.
Af: Anne Bruhn Jørgensen
Krigsveteran Kim Eg Thygesen
– Det var svært at stå med to børn, som godt vidste, at jeg ikke havde været der for dem, og fortsat skulle fortælle dem, at jo, det var det værd. For nu kunne jeg ikke længere holde mine mange ofre op på, at vi gjorde en forskel, da vi var der.
Foto: Martin Høien
Annonce

I en sandkasse på en legeplads sidder en lille dreng. Oliver hedder han. Oliver er på legepladsen med sin far, men der sidder ingen far ved siden af ham. Han står tilbagetrukket bagerst på området og holder øje med det, der sker rundt om hans søn. Han ser til højre og venstre, oppe og nede. Han hører ikke, hvad Oliver fortæller ham, og han ser ikke, hvilken leg de leger.

Kim er Olivers far, men Kim er ikke en del af legen. Han interagerer ikke med sin søn, han beskytter ham. For Kims hjerne befinder sig stadig i Afghanistan, hvor han aldrig vidste, hvad det næste minut ville bringe, og hvor han altid var på vagt. Den årvågenhed har han taget med sig hjem til Danmark, med sig hen på den lille legeplads i Rønne på Bornholm, hvor han egentlig skulle have nogle hyggelige timer med sin søn.

Vil du læse videre?
Med Familie Journal+ får du ubegrænset adgang til alt indhold

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.