Efter hovedtraume: Var slaget måske hårdere, end jeg troede?

Jeg er ved at tabe modet.

For et halvt år siden knaldede jeg hovedet op i et køkkenskab. Det var ikke voldsomt, men jeg må alligevel have slået mig mere, end jeg troede, for jeg har nu gennem et halvt år oplevet hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

Desuden er jeg frygtelig træt, og jeg synes efterhånden også, det påvirker mig meget følelsesmæssigt. Jeg trækker mig fra sociale arrangementer og føler mig generelt nervøs sammen med andre. Efterhånden kan jeg slet ikke genkende mig selv mere, hvad sker der?

Min egen læge er faktisk lidt opgivende, da hverken øvelser eller smertestillende medicin har nogen effekt, så jeg håber sådan, du kan hjælpe.

Du har det, man kalder postcommotionelt syndrom, som er senfølger efter en hjernerystelse. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem slagets voldsomhed og udviklingen af disse senfølger. Hos langt de fleste forsvinder følgeproblemerne hurtigt igen, men for 10-15 procent bliver de mere langvarige, som det desværre er sket for dig.

Symptomerne kan ende med at få omfattende, negativ indflydelse på både livskvalitet og funktionsevne og blandt andet påvirke evnen til at passe skole, arbejdsliv og sociale relationer. Derfor er det vigtigt at få hjælp, men svært at finde ud af, hvad den rette hjælp er, så jeg forstår, at din læge er udfordret.

Jeg synes faktisk, du skal henvises til en psykolog. Mange mener, det er en rigtig vigtig del af behandlingen, at man i første omgang får grundig information om hovedtraumer og hyppigt forekommende følgevirkninger. Derudover arbejdes der med såkaldt Acceptance & Commitment Therapy, hvori klientens oplevelse af egen livssituation og lidelse efter traumet belyses. I denne del af terapien diskuteres det, hvordan lidelsen kan forstås som en del af livet, samt hvordan tilstanden kan håndteres.

Alt dette kan foregå hos en dygtig psykolog med kendskab til lidelsen. Det lyder meget højtravende, men jeg har et par patienter, der har haft rigtig god effekt af sådanne samtaler hos en psykolog.

Der findes også forskellige former for øvelser, blandt andet samsynsøvelser, der kan være gavnlige, men behandlingen af postcommotionelt syndrom er ikke altid ensartet og derfor svær at gå til.

Jeg synes, du skal tage en snak med din læge om at blive henvist til en psykolog med særligt kendskab til senfølger efter hjernerystelse.