
JULETRÆSTÆPPE
Færdigt mål: 145 x 145 cm fra spids til spids.
Materialer: 60 cm x 115 cm af 5 forskellige stoffer, her er brugt 2 grønne, 2 røde + 1 gylden. 90 cm x 225 cm volumenvlies. 90 cm x 225 cm bagstof.
Skitse: Kan hentes ved at klikke her
Tegning af hollandske kastesting: Kan hentes ved at klikke her
Rombe-facon: Kan hentes ved at klikke her
Se forkortelser og brugertips her
Arbejdsgang: Skær 4 strimler a 10 x 115 cm af hver af de 5 stoffer. Læg dem op i 4 ens grupper a 5 strimler (1 af hver farve) og sy strimlerne sammen med 1 cm's sømrum, idet banerne forskydes 4 cm for hver sammensyning (se skitse).
Pres sømrummene til samme side og skær ud af hvert sammensyet stofstykke, med en vinkel på 60 grader, 8 baner a 10 cm's bredde = 32 strimler. Del strimlerne i 6 bunker a 5 strimler. Læg hver bunke op til en stjernespids, idet strimlerne skilles ad i sammensyningerne for hele tiden at skifte den "øverste" rombe: Den 1. strimmel bevares, som den er.
2. strimmel: Pil den øverste rombe af - i sammensyningen og sy den på forneden af strimlen.
3. strimmel: Pil de 2 øverste romber af i sammensyningen og sy dem på forneden på strimlen.
4. strimmel: Pil de 3 øverste af, sy dem til forneden.
5. strimmel: Pil de 4 øverste af, sy dem til forneden. Ønskes enkelte af de store romber udskiftet med romber, som består af 4 mindre dele, gøres flg: Skær yderligere 6 stofstrimler (her er tillagt et gyldent stof) a 6 x 115 cm. Sy disse sammen til 3 baner, som hver består af en rød, en grøn og en gylden. Pres sømrummene og skær enkelte romber ud efter skabelonen. Disse nye, sammensyede romber lægges ind forskellige vilkårlige steder i de 6 spidser i stedet for de eksisterende romber. Sy alle dele til de 6 stjernespidser sammen og pres. Tjek at de 6 vinkler, som skal mødes i midten, virkelig er 60 grader og de modsatte 120 grader, ellers rettes de til nu.
Montering: Læg hver af de 6 stjernespidser ret mod ret med bagstoffet og nederst volumenvlies, sy hele vejen rundt 1 cm inde, men lad 8 cm stå åben. Klip sømrummet ned til 0,75 cm, vend retten ud, sy åbningen til og pres hver del. Sy til sidst de 6 spidser sammen 3 og 3 til en stjerne med hollandske kastesting: Læg delene vrang mod vrang, sy skiftevis i øverste og nederste kant, idet der stikkes fra midten og udad, husk at bruge en stærk tråd, se skitse.
Syopskrift: Ruth Møller
Køb garn i shoppen
Du kan købe garn til blandt andet Marys royale svøb i Familie Journals Shop - se her (link fjernet)
Få strikkeopskriften til det royale svøb her
Se meget mere julehåndarbejde her...
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.