14 heste under farmor

Mandag, 16. juni 2008
af Ole V. Hansen
Traktoren har fulgt Inga siden '64


Foto: Søren Gülck

THISTED: De færreste forbinder kvinder med mekanik. Men så kender de ikke Inga Tilsted fra Thisted, der med denne smukke McCormic Farmall-traktor deltog ved årets Oldtimerløb i Gråsten.
Inga, der nyder selv at svinge skruenøglen og få olie på fingrene, har et specielt forhold til denne traktor, som hun har fulgt siden 1964, hvor naboen indkøbte den med de dengang imponerende 14 dieselheste under hjelmen.
I nutidens øjne er der vel blot tale om en kraftig plæneklippermotor. Men Inga er lykkelig for køretøjet, der fremstår i original tilstand ned i mindste detalje.


Af Ole V. Hansen