Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Af chefredaktør Anette Kokholm
Jeg har en stor familie, faktisk har jeg i mange år skullet lave mad til syv mennesker hver aften. Sådan er det, når man har dine, mine og vores børn, men jeg har nu gjort det med glæde. Både med hensyn til børnene og til maden!
SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>
En stor familie med børn, der vokser, kræver sit lager. Jeg har derfor to store monstrummer stående i mit køkken: en fryser og et køleskab fra gulv til loft. Ikke særlig kønt, javist, men absolut funktionelt. Især når man er nødt til at købe 10 liter mælk og adskillige rugbrød hele tiden, fordi børnene jo også havde - sultne - venner med hjem.
Gode, billige måltider
I dag er flere af børnene mere eller mindre flyttet hjemmefra, og nogle gange kan jeg tage mig selv i at måtte smide mad ud. Simpelthen fordi jeg er vant til, at der tages fra i en grad, man slet ikke fatter. Og det gør der jo så ikke rigtigt mere. Undtagen selvfølgelig når de spontant kommer forbi ved spisetid og slår sig ned ved bordet i køkkenet og snuser ind…
Årene med de mange børn hjemme har givet mig en rigtig god fornemmelse for, hvad det koster at lave et måltid, for man får jo ikke nødvendigvis mere i løn, fordi man har mange børn.
I vores tillæg i denne uge er der netop inspiration til gode, billige måltider. Det kan vi vist alle bruge her i januar, uanset familiens størrelse.
Velbekomme og venlig hilsen
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her (link fjernet)
Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.
Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"