Kære Puk
Min mand vil ikke se vores svigersøn
De spørger om det i tv, I spørger om det her på nettet, og ude i virkeligheden er der også mange, der gerne vil vide, hvorfor vi har Anne-Mette Rasmussen som brevkasseredaktør. Og svaret er, at det har vi, fordi vi synes hun kan noget! Det er den korte version.
Den lidt længere version er, at Anne-Mette blev ansat som redaktør af brevkassen 'Vild med Børn', fordi hun er pædagog - og måske landets på det tidspunkt mest berømte pædagog pga. sin deltagelse i tv-programmet 'Vild med dans'.
Vi så dermed en lejlighed til at forene en faglig tilgang til børn med et kendt ansigt, og det ville vi gerne. Vi mente også, at Anne-Mette, med det liv hun har levet med sine egne børn og jobbet som dagplejemor, var godt rustet til at svare på spørgsmål fra Familie Journals læsere.
Hvad skal en brevkasse kunne?
Og svarene har skabt debat her på min blog, for nogle af jer synes, hun er for hård. Og hun er kontant, ingen tvivl om det. Men lad mig så spørge: Hvad skal en brevkasse kunne? Jeg synes, den skal give stof til eftertanke, både hos den, der spørger og hos os andre, der læser med. Og det gør Anne-Mette. Hun skaber også debat, og det gør altså ikke noget.
Selv har jeg siddet til flere hygge-middage, hvor diskussionen om Anne-Mettes brevkassesvar ruller hen over tallerkenerne, og det giver god anledning til at diskutere, hvad vi egentlig mener om børn i dobbeltsengen, unge og alkohol og bedsteforældre, der gerne vil stoppe slik i de små…
Jeg er altså helt tilfreds med Anne-Mette og hendes brevkasse. At den samlede presse så falder over hende, når hun f.eks. svarer en fortvivlet læser, at folkeskolen har svigtet hendes barnebarn, vil jeg overlade til aviserne.
Læs også Anettes tidligere indlæg:
Skriv til mig
Alle råd kommer på huskelisten