Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Vi har en film stående på hylden, hvor en ung pige bliver tryllet tilbage til en meget fjern fortid. Her helbreder hun en syg dreng, fordi hun tilfældigvis har noget penicillin med sig i lommen. Og så bliver hun dømt som heks og skal brændes på et bål.
For min lille dreng, der er vant til pænt råt fjernsyn - det er man med mange store brødre - for ham har lige præcis denne historie været anderledes. Fordi jeg har fortalt, at det er noget, der skete i virkeligheden, det med at brænde de lidt for kloge kvinder på bålet.
Egentlig synes jeg også selv, vi skal huske at gyse. Angst for noget, vi ikke kender, kan også i vores tid fylde meget, og begrebet heksejagt findes stadig. Så når vi står sankthansaften og kigger ind i flammerne, kan vi måske prøve at forestille os, hvem der ville være heksen, hvis afbrænding af hekse stadig var tilladt i dag.
Se tidligere blog-indlæg her