Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af chefredaktør Anette Kokholm
I denne uge har vi en artikel om en højskole, hvor hunde også er velkomne.
Ud over at smile af det herlige billede af to- og firbenede venner kom jeg til at tænke på, hvor meget sådan et højskoleophold kan betyde.
Da jeg var barn, og min mor var nyskilt, tog hun min søster og mig med på højskole. Og da jeg selv var nyskilt, tog jeg mine børn med på højskole. Jeg husker begge ophold som noget helt særligt.
SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>
Et specielt fællesskab
Som barn oplevede jeg på afstand det specielle fællesskab, der opstod blandt de voksne. Vi børn legede og havde det sjovt med både hinanden og de voksne.
Mine egne børn fik en uge med trold som tema, så vi syede trolde, legede teater med dem, fandt trolde i skoven, sang sange om trolde og var dødtrætte, da vi tog hjem.
Fælles for de to ophold var, at de gjorde en svær tid lidt lettere at bære.
Jeg har kun katte, så jeg skal ikke på hundeophold. Men det ser fristende ud!
Venlig hilsen
Meld dig ind i Familie Journals Slankleklub her (link fjernet)
Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.
Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"