Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af chefredaktør Anette Kokholm
Da jeg læste artiklen om Bengt Burg i denne uges Familie Journal, fik jeg helt uventet en klump i halsen.
Det er nemlig længe siden, jeg har set nogen så åbenlyst erklære sin kærlighed til sit barn, uden at det hverken bliver for påtrængende eller for sødsuppeagtigt.
Når man har børn først i tyverne, og det har jeg også, så kan det være svært at vise sin kærlighed, sådan som man ellers gerne ville.
Kan godt selv
For i den periode af livet handler det jo meget om at give slip og turde tro på, at de godt kan selv nu.
Og hvor min 12-årige søn helt uden tøven kan kramme sin mor, hvis han lige trænger til det, så er det længe siden, jeg har fået et spontant knus fra min store dreng. Måske synes han, det er pinligt, eller forhåbentlig er han så gennem-krammet, at han nu må videre og kramme nogle andre...
Det lyder i hvert fald rigtigt hyggeligt at skulle arbejde sammen med sin søn, sådan som Bengt Burg gør!
Venlig hilsen
Meld dig ind i Familie Journals Slankleklub her (link fjernet)
Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.
Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker dessert" og "Jeg elsker mor"