
Kære Puk
Vores sexliv er gået i stå
Af chefredaktør Anette Kokholm
For nogle uger siden var jeg til barnedåb. Det var min (noget yngre) brors søn, der skulle døbes, altså min lille nevø. Lille, fordi hans fætre og kusiner er mindst 13 år ældre end ham, og så lille, at vi alle sammen bliver helt rørte, når vi ser ham.
SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>
Det blev vi også den dag i kirken. Ind kom han på sin mors arm i sit cremefarvede jakkesæt, storsmilende og med et blik, der hurtigt sugede sig fast i præstens, mens hun talte om at lade de små børn komme. Ved dåbshandlingen kneb jeg mindst én tåre, også fordi minderne om mine egne børns dåb trængte sig på. Hvor bliver tiden dog af?
De store begivenheder kommer og går
Livets store begivenheder kommer og går, og her er det så, jeg et øjeblik må træde ud af mine følelsers vold og undre mig. For hvordan kan det være, at jeg rent faktisk kan huske, hvad jeg havde på til hver eneste af lejlighederne? Og hvad børnene havde på?
Måske er det fordi, jeg har set billederne så mange gange. Måske er det fordi, begivenhederne rent faktisk betyder noget. Men jeg kan altså tydeligt se min egen konfirmationskjole for mig, ja, næsten genkalde mig stoffets struktur. Og jeg husker tydeligt den lille smoking, min yngste blev døbt i, og min brudekjoles blonder, selvfølgelig.
I denne uge har vi skønne opskrifter på festtøj. Måske kalder de også lidt på jeres egne minder!
Venlig hilsen
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her (link fjernet)
Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.
Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"