Vores voksne søn har droppet at besøge os

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af alle mine følelser, for jeg er knust, flov, fuldstændig modløs og ked af det efter en samtale, jeg lige har haft med min søn.

Kort fortalt: Jeg har igennem mange år været i et forhold med drengens far.

Vi har tre børn og har holdt sammen på trods af mange op- og nedture. Min mand har i perioder drukket tæt og har haft et voldsomt temperament, men jeg har valgt at blive sammen med ham, fordi jeg ikke turde blive skilt af angst for, hvad børnene ville opleve i deres fars hjem.

Så jeg har bidt tænderne sammen og har forsøgt at skabe så gode rammer som overhovedet muligt. Jeg har forsøgt at fylde huset med liv og lys og kæledyr og glæde, og der har også været gode tider, synes jeg.

Nu er vores børn flyttet hjemmefra, og jeg har i den anledning haft en snak med min søn, fordi jeg undrede mig over, at han aldrig kommer på besøg.

Han sagde, at han føler, at der ligger en dårlig stemning og et uvejr over huset, som han ikke er parat til at træde ind i igen. Han forsikrede mig om, at han er klar over, at vi, hans forældre, har kæmpet, men han har ikke lyst til at træde ind og genopleve de traumer, han har haft i sin barndom i de svære perioder.

Jeg kan jo godt forstå ham, men det er den største falliterklæring, jeg nogensinde har fået.

Jeg har skabt et barndomshjem, som mit barn ikke vil komme i. Jeg er den største taber.

Hvordan i alverden skal jeg rejse mig igen?

Mit hjerte knuses med dit, når jeg læser dit brev.

Du har ofret meget, og du har gjort det for at skabe stabilitet for dine børn.

Jeg forstår din ulykkelige tilstand. Men jeg har en god nyhed til dig.

Du har en dreng, der kan sætte ord på sine følelser. En dreng, som omsorgsfuldt fortæller sin mor, at han ser hendes kamp og anerkender den, men at han har brug for at hele og blive fri af sine traumer.

Det er ret stort, at han kan sige det. Mange andre ville bare blive væk og ikke komme med så dyb en forklaring.

Du har en søn med selvindsigt, som er tryg ved sin mor, og som kan fortælle, hvad der foregår i hans indre.

Godt klaret mor! Det fortæller mig, at du trods kaos og svære perioder har formået at give nærvær og kærlighed, og at jeres tillid ikke er brudt.

Giv ham plads. Han har ret, han har brug for at hele og bearbejde. Skab nye minder sammen med ham. Mød ham der, hvor han bor nu. Gå ud at spise med ham. Oplev noget nyt. Han er glad for dig, og han tager afstand fra stemningen, ikke fra sin mor.

Jeg sender dig al den gode energi, jeg kan. Det der var noget af en kæberasler, men op igen. Du HAR gjort det godt, og du HAR givet meget, og du har en fantastisk klog søn, der passer på sig selv.