Når modsætninger bliver til livskammerater

Af chefredaktør Anette Kokholm

Her til morgen skulle jeg gennem en park, som er et paradis for hundeluftere, og glade firbenede vimsede da også rundt om deres tobenede venner. Der var hunde med lange ben og korte ben, med stor og lille pels, med dybe og høje stemmer. Og så var der deres ejere. Dem vender jeg tilbage til.

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Jeg har en veninde, der bor alene, som er en haj til al teknik. Selv er jeg lige omvendt. Jeg bor med en stor familie, og jeg lader andre om at ordne min telefon og computer. For bare at give nogle få eksempler.

Hun og jeg har været venner i mange år, og selv om der er stor forskel på os, er der ikke nogen, der undrer sig over det. For i virkeligheden er det ikke så mærkeligt at have en rigtig god ven, der er helt anderledes end en selv. Det er jo ofte netop på grund af forskelligheden, at der bliver ved med at være en god samtale.

Sød musik opstår

Modsætninger mødes, og sød musik opstår, siger et gammelt mundheld. Og at det også gælder mange velfungerende parforhold, kan du læse mere om i det tillæg, vi har med i denne uge. Det er historier, der trækker på det store smil.

Og så tilbage til hundene og deres ejere. For de lignede altså hinanden! Den langhårede, slanke dame havde en langhåret, slank hund. Manden med det korte, grå skæg havde en grå schnauzer. Og så videre. Så gode forhold baserer sig også på en vis lighed trods alt, tror jeg. Læs og døm selv.

Venlig hilsen

Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her

Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.

Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"