Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Det er ikke så tit, jeg får talt om religion med mine børn, selv om jeg egentlig gerne ville. Nogle emner passer bare bedst til ro og fred, og det er der ikke meget af til hverdag. Men i påsken falder det naturligt. Og alt efter alder, kan historien om Jesus på korset og hans genopstandelse være både skræmmende og opløftende.
Hjemme hos os må man selv bestemme, hvad man tror på. Min ældste søn og datter er konfirmerede, de to næste ville ikke, og den lille skal helt sikkert, tror jeg. Han er i hvert fald meget optaget af Jesus, og han forbavsede alle til jul ved at ønske sig børnebiblen og forlange den læst som godnathistorie i tiden efter.
Jesus og Josefine fra ende til anden
Han og jeg har under en influenza set hele julekalenderen Jesus og Josefine fra ende til anden, og i hans verden er Jesus ganske nærværende. Der er bare lige det med korset. For hvorfor var det dog, at han skulle dø?
Det er svært at forklare sådan en lille mand, men heldigvis rummer historien jo den gode slutning, At al smerte og kval forsvandt, for skøn var påskemorgen...
Anette Kokholm
Lige så aktuelt
At blive forfulgt på grund af sin tro, og at ønske død over dem, der er anderledes end os, det taler vi så om denne påske. Og min dreng skal tids nok opdage, at det desværre er emner, der er ligeså aktuelle i vores tid, som det var, da Jesus hang på korset. Vi glæder os til påskemorgen.
Med Familie Journal følger et gratis slanketillæg, hvor du bl.a. kan læse om Heidis flotte vægttab: 44 kilo lettere og et ton gladere