Af chefredaktør Anette Kokholm
Hvert år når jeg farer rundt i huset og stiller ure - og med fire hjemmeboende børn og diverse hvidevarer med indbyggede ure bliver det faktisk til en del - tænker jeg på, hvem i alverden der dog har fundet på det med sommertid og vintertid.
Er jeg mon den eneste, der hele sommerhalvåret går rundt med et indre ur, der står på noget andet? Som hvis jeg sætter mig ud i solen automatisk registrerer at klokken er et, dvs. så er den i virkeligheden tolv, og jeg skal have ekstra solfaktor på?
Eller er det kun mig, der om morgenen, når den meget søvnige teenager vrides ud af dynen, automatisk sukker, at klokken jo i virkeligheden også kun er halv seks?
En time længere
Omvendt er det jo også en glæde at skulle stille urene frem. Ligesom havemøblerne, som vi siger til hinanden derhjemme for at huske, hvad vej vi skal spole digitalurene eller dreje viserne.
Og så kan vi jo glæde os til at sove en time længere om et halvt år!
Forårshilsen fra
Ris og ros til Anette: Skriv her
