Stig Rossen reddede dagen

Mandag, 7. januar 2013
af Redaktion
Anette fortæller om julemessen, hvor Stig Rossen sprang til og underholdte på scenen, da Keld og Hilda sad fast i en bilkø

Af chefredaktør Anette Kokholm

Jeg kom sådan til at smile, da jeg så billedet af Stig Rossen i denne uges Familie Journal.
I den første weekend i december holdt Familie Journal julemesse i Lillebæltshallerne i Middelfart.
Om søndagen skulle Keld og Hilda underholde på scenen, men de sad fast i en bilkø i Sverige. Broen var lukket på grund af en ulykke, og da de endelig kom over broen, var hele landet dækket af sne.

En stor stjerne
Kort fortalt, så kunne de ikke nå at være fremme til aftalt tid, men så ringede Hilda lige til Stig Rossen.
Og mindre end en time senere stod Stig Rossen i fint jakkesæt på scenen i hallen. Den time havde han brugt på at skifte fra sit afslappede tøj, kysse sine børn farvel og køre så hurtigt, han kunne. Alt sammen for at redde dagen for sine venner og for os.
Behøver jeg fortælle, hvor begejstrede vi alle sammen var, da han stod på scenen og sang som en drøm?
Han vil i hvert fald altid have en stor stjerne hos mig!

Med venlig hilsen

Spritnyt Lavkarbo-tillæg

I denne uge følger der et spritnyt Lavkarbo-tillæg med Familie Journal. Tillægget er på hele 36 sider og fyldt med lækre kager, desserter og andre søde sager.Du kan få en smagsprøve på tillægget her: Kokos tjubang - chokolade-kokosbar
Du kan læse meget mere om Lavkarbo-kuren ved at klikke her


Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.

Meld dig ind i Familie Journals Slankleklub her

Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"