
Af chefredaktør Anette Kokholm
Chokolade har på en eller anden måde altid bare virket. Som opkvikker, som prikken over i'et og som gulerod på anstrengende opgaver. Chokolade gør noget, i hvert fald for mig.
Som barn kunne jeg vælge mellem en Pernille eller en Senator hjemme hos min morfar. Da jeg blev lidt ældre og knoklede i hælene på mine forældre på de norske løjper, havde vi altid en plade flødechokolade med i rygsækken. Belønningen var himmelsk, når vi nåede endnu en top.
Gang i chokoladekagerne...
Saftige og drypppende
Og da jeg begyndte at bage selv, var det altid chokoladekager, der kom ud af ovnen. I starten en kende kedelige, nu stadig mere saftige og dryppende.
I dag bager mine store børn selv chokoladekager, og chokolade optræder altid som en del af fredags-slikket. Og i denne uge har vi et skønt tillæg om chokolade med bladet her.
Velbekomme!
10 fristende chokoladekager - find din egen favorit
Ris og ros til Anette: Skriv her
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.