Tvillinger alle vegne

Mandag, 17. januar 2011
af Redaktion
Pøj pøj, siger vi her fra redaktionen - inklusive et par tvillingemødre
Familie Journal, der udkommer mandag 17. januar 2011
Familie Journal, der udkommer mandag 17. januar 2011

Af chefredaktør Anette Kokholm

Her på redaktionen har vi i lang tid gået og talt om tvillinger. Ikke de kongelige, for dem lader vi Billed-Bladet om, men vores egne.
Vi har Rose og Astrid på Tonies havesider. Og vores artikelredaktør har voksne tvillinger, hvor den ene lige har gjort hende til mormor igen. Og vores læsere har sendt billeder ind af deres søde tvillinger, som vi med glæde bringer i bladet.

Stort til lykke
Og så har det jo selvfølgelig noget med de kongelige tvillinger at gøre alligevel. For hvis ikke det var fordi, landet er gået i tvillingefeber, så havde vi nok ikke haft så stor lyst til at tale og skrive om vores.
Så fra hele Familie Journals redaktion skal der lyde et stort til lykke til den kongelige familie.
Vi håber, at de nye tvillinger, som endnu ikke aner, hvilket liv de er født til, må sprede glæde. Både derhjemme og hos os andre.

Pøj pøj
Og så skal jeg i øvrigt hilse fra tvillingemødrene herinde og sige pøj pøj. Det er nemlig pænt hårdt, men også helt vidunderligt, siger de.

Mange hilsener

Se Danmarks dejligste tvillinger her
Tag vores store tvillinge-quiz


Ris og ros til Anette: Skriv her