Aktiv ferie på Madeira

Der dufter af regnskov og alting er grønt, grønt, grønt. Vi er en gruppe på 16 personer, der fra vores hyggelige hotel i Madeiras hovedby Funchal er blevet kørt i minibus midt ind på øen. Nogle af os har tidligere været på vandreferie, og for andre er det første gang. Vi er singler, ægtepar og venindepar fra vidt forskellige erhverv og egne af Danmark, men vi får meget hurtigt et sammenhold og nogle gode grin, når vi med vandrestøvlerne snøret bevæger os rundt i øens storslåede natur. Med os har vi vores dansktalende guide Igor Mouro, der er portugiser. Han er vores omvandrende leksikon, som fortæller om øens historie og dens indbyggere, mens han vandrer derudaf.

Når man vandrer, kan man tænke eller lade være. Man kan snakke eller lade være. Og vi har ikke travlt.

Tryg midt midt på en bjergvæg

Vi går på kanten af de ældgamle levadaer (vandingskanaler) eller på stierne langs med. Til højre fortsætter bjergvæggen 800 meter stejlt nedad bevokset med laurbærtræer, trælyng, enorme cedertræer og vilde blåbær. Til venstre går bjergvæggen stejlt op. Små kilder springer ud af klippen, og vandet pibler ned over mosser og miniaturebregner. Alligevel er vi trygge, fordi der på vores højre side er et hegn konstrueret af solide jernstolper med flere tykke reb imellem.

Se også: Rejs til naturskønne Madeira

Slip fri af hverdagen

Med os har vi små rygsække, vandflasker, lidt frugt og måske et vabelplaster, og vi nærmer os dagens mål »Den grønne gryde«, hvor vandfald falder mange meter ned. Dagens tur varer fem-seks timer.

Det er lidt mere end feriens øvrige ture, så Igor har sørget for frokostpakker. De andre dage ender turen med frokost på en lokal restaurant.

De fleste i gruppen er fysisk aktive i dagligdagen – spiller golf, cykler, løber eller er bare vant til at gå.

Det viser sig, at flere af deltagerne har mistet deres ægtefæller inden for de seneste år. Det betyder langtfra, at de går og er triste eller taler om deres tab. De bruger vandringen meget konstruktivt.

– Savnet kan komme til at fylde rigtig meget, hvis man blot ligger ved en strand. Det er rart at være aktiv både på ferier og derhjemme, siger en af deltagerne, der er rejst af sted med sin gode ven, som også er blevet alene efter ægtefællens død.

Sukkerrør og bananplanter

Kanalerne blev oprindeligt bygget i 1400-tallet, efter Madeira blev beboet af portugiserne og senere deres slaver. De gik nemlig i gang med at dyrke sukkerrør her, præcis som spanierne gjorde det på nogle af de kanariske øer. Og sukkerrørene krævede store mængder vand, så derfor skulle vandet fra bjergene via kanaler transporteres ned til det tørre lavland.

Senere flyttede sukkerrørsproduktionen til Brasilien, men vandingskanalsystemet, som strækker sig over ca. 2.300 kilometer, bruges stadig og holdes ved lige af myndighederne. I dag er det vin, bananer, avocadoer, citrusfrugter, papaya, granatæbler, tomater,gulerødder, kål og bær, der dyrkes på Madeira, ligesom øens velkendte blomsterhav også nyder godt af vandet fra bjergene.

Vil du også på vandreferie

Da portugiserne kom til øen, var den meget grøn og helt ufremkommelig. Tømmeret fra laurbærtræerne blev brugt til skibsbygning, møbler og gulve. Ufremkommelig er øen ikke længere. Her er med EU-støtte blevet bygget mange flotte veje og tunneller gennem bjergene.

De store buske med røde juleroser, lyseblå hortensiaer, eksotiske frugter og grøntsagsproduktionen oplever vi på en af vores andre vandreture længere nede i terrænet og et helt andet sted på øen. For nogle af os er det første gang, vi ser, hvordan et papayatræ ser ud. Igor viser os forbudte vandslanger langs levadaen.

– Nogle bønder prøver at få mere vand, end de betaler for, forklarer han.

Vandretur i vulkansk landskab

Vi vandrer i snit fire-fem timer om dagen. Bliver hentet af minibussen ved hotellet efter morgenmad og kørt til et nyt naturområde. Først på eftermiddagen, når vi rigtig sultne frem til en lokal restaurant og bliver beværtet med egnsretter og lokal vin.

Efter en god frokost er man klar til en eftermiddagslur. Den kan man så tage i minibussen retur med vandrestøvlerne snøret op eller hjemme ved poolen.

Den vandretur, der landskabsmæssigt stikker mest af fra de øvrige, går til øens østligste spids. Her ses det tydeligt, at Madeira er en gammel vulkansk ø, hvor der dog ikke har været udbrud i omkring en million år. Men i det grønne, bakkede landskab findes dramatiske skrænter ud mod kysten med synlige spor af datidens vulkanudbrud i mønstrene og lagene.

Ikke langt herfra ligger den gamle hvalfangerby Canical med museet, der fortæller historierne om hvalfangerne, som i åbne træbåde harpunerede kaskelothvaler. Den sidste hval blev fanget i 1975, og i dag gør man meget for give både hvaler og sjældne sæler mulighed for at leve fredeligt i farvandene omkring Madeira.

Vil du se vores rejsetilbud på en aktiv ferie til Madeira?