Udformet i klipper ligger Danmarks helt egen solskinsø placeret et godt stykke ude i Østersøen, omkring 150 kilometer øst for Sjælland. Rundtomkring på øen er fine bindingsværkshuse og smuk natur, og fra Allinge i nord til Dueodde i syd står kulturelle og smagfulde oplevelser i kø.

Hvis vejret tillader er en strandtur anbefalelsesværdig
I løbet af ugen er der flere udflugter på programmet. Ikke langt fra Hotel Allinge, hvor rejsegruppen bor, kan Nordeuropas største slotsruin, Hammershus, udforskes. Middelalderborgen er, siden den blev opført i 1200-tallet, blevet bygget om mange gange, og den giver et godt indblik i Bornholms historie. Hammershus ligger placeret på en klippeknude ved kysten, og fra de 74 meter over havet er udsigten til Østersøen intet mindre end fantastisk.
Har man ikke fået nok af bølger og havduft, er der mulighed for en sejltur til Christiansø. Her kan man opleve endnu et stykke dansk historie fortalt igennem den 300 år gamle fæstning.

Østerlars Kirke og skønne Christiansø
For både små og store madentusiaster er Bornholm en paradisø. Ud over den absolutte specialitet, røget sild, bør man prøve andre lækre røgvarer som laks og hellefisk og selvfølgelig den lokale egnsret Sol over Gudhjem, som består af røget sild, æggeblomme, radiser og purløg – et bornholmsk kunstværk! Måske skyllet ned med kold Svaneke Øl fra det lokale bryghus – mere dansk og sommerligt bliver det næsten ikke.
Bornholm for ethvert madøre
Der er også meget andet på Bornholm, som kan få mundvandet til at løbe. Klippeøen er blandt andet kendt for Johan Bülows lakrids, håndlavede karameller fra Karamelleriet og Svaneke Is, som naturligvis er hjemmelavet.
Svaneke er Danmarks østligste købstad. Den charmerende, lille by lokker med fint kunsthåndværk og gode, røgede sild. Der er en uskreven regel om, at man på en ferie på Bornholm skal besøge mindst ét røgeri.

Svaneke røgeri
På turen til Svaneke vil der være et stop ved endnu en bygning fra middelalderen, nemlig Østerlars Kirke, som er den største af Bornholms fire rundkirker. Ud over at være den største er den også den mest besøgte seværdighed.
Fra enhver plet i Danmark er rejsen til Bornholm overkommelig, og det er godt at vide, når man igen er hjemme på fastlandet og længes efter bølgebrus, et stykke historie, røgede sild og hjemmelavet is fra
Svaneke.

6-dages læserrejse til Bornholm
Prisen inkluderer:
• 4-stjernet bus
• 5 overnatninger på
Hotel Allinge
• All Inclusive Light
• Udflugter
• Lokalkendt guide
Pris fra 4.295 kr. pr. person
Rejs i perioden maj-september
I samarbejde med Nilles
Læs mere og book rejsen her >>