Der er knald på det moderne liv, hvad enten det udspiller sig i en storby, en mindre by eller på landet. Vi jonglerer arbejde, karriere, familie- og fritidsliv og forsøger samtidig at leve op til samfundets og egne krav om eksempelvis at leve sundt, spare på dette og hint og tage hensyn til klimaet. For slet ikke at snakke om alle de udfordringer, der er forbundet med den moderne teknologi.
– I dag bliver vi konstant bombarderet med indtryk og stimuli, vi skal forholde os til og træffe valg ud fra. Tag bare de sociale medier, hvor der tikker beskeder og notifikationer ind hele tiden, og vi får likes, vi skal forholde os til, siger Kristine Andersen, der er psykolog og naturterapeut.
Hun fortæller, at vores hjerne er programmeret til at reagere på det moderne liv som var det et truende rovdyr. Men hvor det i tidernes morgen var livsnødvendigt at være på dupperne, slider det i dag på vores nervesystem og kan komme til udtryk som stress og angst, fordi vores sanser og evne til at sortere i sansebombardementet ikke er fulgt med udviklingen.
– I tidligere tider scannede vi lynhurtigt vores omgivelser i forhold til dyr, andre mennesker og vejret, og vi kunne hurtigt sortere i de sanseindtryk og informationer, vi opfangede, og på den måde vurdere, hvor meget krudt vi skulle investere, siger Kristine Andersen.
Hun mener, at mange af os dagligt er på overarbejde både fysisk, psykisk, kognitivt og følelsesmæssig, fordi der i bund og grund er kommet for langt mellem urmennesket i os og det liv, vi lever.
Naturen afstresser
Svaret på denne afstand er naturen. Vi skal tilbage til vores naturlige habitat så at sige, for i naturen har vi, ifølge Kristine Andersen, en mere naturlig opmærksomhed. Og det er den opmærksomhed og det nærvær, vi har brug for at genfinde, så vi kan blive bedre til at mærke efter, hvordan vi går og har det – og så vi kan sige stop, inden vi går ned med flaget.
– Når vi er i stand til at sortere i alt det, vores dag byder os, kan vi spare på energien og slappe af mentalt og kropsligt, siger Kristine Andersen.
Hun fortæller, at vi giver vores hjerne og krop de allerbedste betingelser for at restituere og genopbygge, hvis vi føler, vi er i sikkerhed:
– I løbet af et minut er vores hjerne i stand til at bedømme, om et naturmiljø er trygt for os eller ej. Ét minut. Vi kender naturen instinktivt. I bymiljøer kan vi derimod ikke lave de samme afkodninger, og det betyder, vi kommer til at bruge megen kognitiv og mental energi, som i sidste ende kan føre til psykiske lidelser og livsstilssygdomme.
Vi er altså skabt til at leve i tæt samspil med naturen, og derfor er det paradoksalt, at vi er rykket længere og længere væk fra den. Statistikker viser, ifølge Kristine Andersen, at vi europæere tilbringer hele 90 procent af vores liv indendørs.
En måde at komme tættere på naturen – og dermed os selv – er ganske enkelt at opsøge naturen noget mere. For eksempel på gåben.
– Er vi bare 20 minutter tre gange om ugen i et naturområde, nedsættes vores niveau af stresshormonet kortisol. Og det behøver ikke være i vild natur. Går vi en tur på en skovsti eller i en park, får vi også den afstressende effekt, siger Kristine Andersen, der henviser til undersøgelser fra 2019, som University of Michigan, står bag.
Kristine Andersen nyder både Amager Fælled i København, hvor hun bor, og naturen i udlandet. Her et grønt minde fra Spanien.
Fulgte sit instinkt
Kristine Andersen er selv et godt eksempel på, hvad natur kan gøre for os. I 2017 var hun på grund af stress og voksenmobning sygemeldt fra sit daværende arbejde. Hun var udbrændt og modløs – og klar over, hun måtte gøre en indsats for at vende bøtten. 10 dage efter, hun var stoppet på sit job, pakkede hun derfor en rygsæk og et par vandrestøvler og satte kursen mod den franske by Saint-Jean-Pied-de-Port, som ligger på grænsen til Spanien. Herfra gik hun 800 kilometer gennem Nordspanien til byen Santiago de Compostela.
Dengang havde Kristine Andersen, der boede og arbejdede i København, et ganske almindeligt forhold til naturen, men det ændrede sig undervejs på Caminoen, som vandreruten kaldes. Og i dag ser hun klart, hvad der dengang mest lå mellem linjerne:
– Jeg tog afsted, fordi jeg var kommet langt væk fra naturen og mig selv. I min dagbog fra dengang, skrev jeg, at det var på tide at sige stop til noget, der ikke var godt for mig, investere i mig selv og bearbejde alt det, der var sket for at gøre plads til noget nyt. Og jeg skrev, at jeg har brug for at hive stikket og være omgivet af natur. Jeg tog afsted på en mavefornemmelse, tror jeg. Et instinkt.
Kristine Andersen kalder de fem uger, hun vandrede, for skelsættende.
– Det at være i naturen hver dag i så mange timer, hvor jeg kun skulle forholde mig til mig, gå fra det ene sted til det andet og finde overnatning, gjorde, at jeg fandt tilbage til mig selv. Jeg kan huske den ro, jeg fandt i naturen, og hvordan jeg hver morgen nød at se solen stå op og opleve verden vågne. Jeg følte mig i live og meget taknemmelig. Mit stressniveau faldt, ved jeg nu, og det tilskriver jeg i høj grad naturen, siger Kristine Andersen, der fulgtes med flere vandrere, der også havde deres at slås med.
– De kæmpede f.eks. med stress, angst og sorg. Jeg gik bl.a. med en far og søn, der havde asken af en anden søn/bror med i rygsækken. Han var død af kræft, så turen havde også en dybere mening for hans familie.
Kristine Andersen skrev også i sin vandredagbog, at hun havde en følelse af at blive ét med naturen. Og det var da også på Caminoen, hun besluttede sig for at lære naturen bedre at kende.
– Jeg gik på en smuk bjergsti en tidlig morgen og dér slog det mig: Naturen kan noget, den er kraftfuld og helende, og jeg bliver nødt til at tage hjem og gøre brug af naturen som psykolog, siger Kristine Andersen, der påbegyndte uddannelsen som naturterapeut umiddelbart efter sin hjemkomst til Danmark.
Bliv sund og glad i naturen med Familie Journal nr.11. Du kan møde Gitte, der går alene og Vibeke, der går med andre. Derudover får du den nyeste viden fra eksperterne. Køb bladet d. 13. marts 2023.
Vækker sanserne
Naturterapi er en terapeutisk metode, som tager udgangspunkt i, at mennesket genetisk er udviklet til at leve i tæt sammenspil med naturen. Naturterapi foregår selvfølgelig først og fremmest i et naturområde og som naturterapeut veksler Kristine Andersen typisk mellem samtale, konkrete øvelser, refleksioner, sansninger, undervisning og samvær.
Når Kristine Andersen møder en klient i sin psykologpraksis nævner hun gerne naturterapi. Det er ikke sikkert, at klienten synes, det lyder spændende eller oplagt at inddrage naturen som et terapeutisk redskab, men så har hun da forsøgt:
– Jeg forklarer altid om naturterapi. Det kan jeg slet ikke lade være med, fordi jeg er passioneret og ved, hvor meget naturen kan gøre for vores trivsel. Det er også en fordel, at naturen er lettilgængelig og gratis.
Kristine Andersen oplever, at det er meget individuelt, hvad der virker på hvem. Nogle vil gerne selv opsøge naturen og får mest ud af at gå alene i den, andre foretrækker gruppeterapi, hvor hun er med i f.eks. skoven eller ved havet og stiller eksempelvis sanseøvelser.
En terapeutisk øvelse, der handler om at styrke sine sanser – og dermed blive mere bevidst om sig selv og sine omgivelser – kan tage udgangspunkt i synssansen og såkaldte fraktaler.
– Fraktaler er mønstre i naturen, der ser ens ud og gentages igen og igen. Havets bølger, kyststrækninger, bladene på en blomst, skyer, bjergkæder, træstammer, der forgrener sig, er fraktaler. Naturen er bygget op af fraktaler og bare det, at vi er i naturen, nedsætter vores stress-niveau med 60 procent, ifølge undersøgelser. Vores hjerne kan rigtig godt lide fraktaler, siger Kristine Andersen.
Naturen kan altså skærpe vores sanser og dermed hjælpe os ud af den tilstand af alarmberedskab, mange af os befinder os i i større eller mindre grad. Men det er ikke alt, naturen kan, ifølge naturterapeuten:
– I dag er mange af os ikke i tæt kontakt med vores følelser, vi er måske lidt uregulerede. Men i naturen falder vores følelsesliv automatisk mere på plads. Naturen styrker også vores kognitive funktioner, så vi f.eks. bliver bedre til at huske, løse opgaver og holde fokus. Og når det kommer til de mere kropslige gevinster, er naturen med til at styrke vores immunforsvar og sænke vores blodtryk.
Ja, naturen gavner os faktisk på så mange parametre, at Kristine Andersen mener, den burde komme i pilleform!
Vi drages af det mystiske
Naturterapi er ikke en ny opfindelse. I Japan har man praktiseret naturterapi og skovbadning i århundrede, ifølge Kristine Andersen. Skovbadning er også en terapiform, hvor du åbner dine sanser, så du “bader” i indtryk fra skoven. Formålet med skovbadning er også at styrke sit helbred og øge sit velvære. I Japan er der en almen accept af, at mennesker og natur hører sammen – og at naturen er lige så afgørende for vores helbred og velvære som motion og sund kost.
Det er den japanske forsker, dr. Qing Li, der står bag skovbadning. Og dr. Li har, ifølge Kristine Andersen, også opdaget, at en tur på to timer i en skov ikke bare sænker kortisol- og adrenalinniveauet nu og her. Den afstressende effekt varer i op til to måneder efter skovturen.
– Dr. Li bor i en storby som Tokyo, og hver dag i sin frokostpause går han en tur i en park. Et par gange om måneden opholder han sig i en nærliggende skov i lidt længere tid ad gangen.
Abonner på Familie JournalDet er nemt og hurtigt
Anden forskning peger på, fortæller Kristine Andersen, at natur, som vi opfatter som mystisk, giver os mere end natur, vi ikke har samme forhold til.
– Får du f.eks. lyst til at forfølge en lille skovsti ind i et krat, giver du mentalt mere slip og restituerer bedre. Det er individuelt, hvad vi tiltrækkes af. For nogen er en nåleskov spændende at gå rundt i, andre drages af en ås stille rislen. Det er det, der så fedt ved naturen: Den giver noget til alle, siger Kristine Andersen.
Om eksperten
Psykolog Kristine Andersen er uddannet natur-terapeut ved ViNatur. Hun inddrager naturen som terapeutisk redskab i de sammenhænge, hvor det giver mening for klienten og dennes problemstilling. Hun tilbyder individuel vejledning, gruppeforløb og retreats i udlandet.
Se mere på: whilewewalk.dk, psykologandersen.dk og psykologerne.dk/psykolog/kristine-andersen
Natur-terapeutens tre bedste råd
- Find et naturområde, der passer til dig
Opsøg det naturområde, du synes bedst om. Du kan gå i en park, rundt om en sø eller slentre i skoven eller ved vandet. Det er optimalt, hvis området virker trygt og måske ligger lidt afsides. - Kig på din hverdag
Det naturområde, som passer ind i dine daglige rutiner, er ofte det rette for dig. Bor du i byen, kan du f.eks. gå gennem en park eller kirkegård på vej hjem fra arbejde, eller du kan spise din frokost der. I weekender kan du f.eks. tage i skoven eller til vandet, enten alene eller sammen med andre, og samtidig få motion. - Find nærværet og brug sanserne
Sluk mobilen, gå langsomt og følg dine instinkter. Giv dig tid – du skal ikke nå noget. Bare være.Lyt til vinden, bemærk sollyset gennem træets krone, føl jorden og barken. Pak en kogle op og duft til dens indre.
Det giver naturen dig
-
Beroliger nervesystemet. Forebygger og ned-bringer stress, uroog tankemylder.
-
Forebygger og dæmper depression, angst og nedtrykthed.
-
Giver mere energi, højere humør og større nærvær.
-
Øger koncentrationsevne og hukommelse.
-
Sænker blodtrykket og styrker immunforsvaret.
-
Øger smertetærsklen.
Kilde: Kristine Andersen,naturterapeut og psykolog
Foto: Privat
I 2017 gjorde den nordspanske natur så stort et indtryk på Kristine Andersen, at hun fluks rejste hjem og uddannede sig til naturterapeut. Det var også på Caminoen, hun genvandt sine kræfter og sit humør.
Foto: Privat
Mols Bjerge kan også et og andet, mener psykolog og naturterapeut, Kristine Andersen.
Foto: Privat
