Alternativer til smør

Onsdag, 4. april 2012
af redaktionen, slankedoktor.dk
Undgår du at bruge smør på brødet, kan du spare tusindvis af kalorier om året
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Vi ved det godt. Det er svært at undvære det bløde smørelse på brødet, men der er mange kalorier at spare, hvis du alligevel gør et forsøg.
Spiser du to skiver brød dagligt med fem gram smør på hver, bliver det nemlig til 27.000 kalorier om året. Det viser tal fra det norske magasin kk.

Mættet eller umættet
- Smør er jo et mættet fedtstof ligesom stegemargarine og fedtkanten på en kotelet. Og det er medvirkende til, at blodårene lettere forkalker, siger Lisa Bolting, chefdiætist på slankedoktor.dk.

Gode alternativer
Vi skal have fedt i vores kost - men det er vigtigt at du går efter det umættede fedt.
- 20 procent af de kalorier, vi indtager, skal være fra fedt. Men det skal helst være umættet. I stedet for smør kan du f.eks. bruge en light smøreost, og i en bagt kartoffel kan du røre en creme fraiche op med krydderurter, foreslår Lisa Bolting.
Hun mener dog ikke, at du nødvendigvis behøver at leve helt uden smør, hvis det kun er noget, du får ved specielle anledninger.
- Spiser du rundstykker en gang om ugen med smør, så gør da det. Det er det daglige, der er det væsentlige. Generelt vil jeg dog sige, at der ikke behøver at stå en pakke smør i en almindelig families køleskab, slår diætisten fast.
Andre sunde alternativer til smør er f.eks. avokado, sennep, light mayonnaise og pesto.

Få flere gode råd i Familie Journals Slankeklub

Læs også:
Mad, der gør dig glad
Beskyt dig mod brystkræft