Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Du kan læse del 1 af 50 år med Dansktoppen 1988 – 1998 her
I 1991 blev Dansktoppen genindført med en helt ny profil. Alle sange skulle være danske, men ikke nødvendigvis sunget på dansk. Og nu kunne man også præsentere Back to Back og Poul Krebs ved siden af Birthe Kjær og Bjørn & Okay.
P3's lyttere var imidlertid ikke kernelyttere af dansktopgenren, og de sange, der klingede af dansktop, klarede sig generelt skidt, og programmet gled stille og roligt ud af sendefladen.
Men i 1992 åbnede Danmarkskanalen, det nuværende P4, med en mere folkelig profil. Fra januar 1993 var Dansktoppen tilbage, nu som et fredagsprogram. Jann Guldhammer var ny vært indtil 1996, hvor Leif Wivelsted overtog programmet. I modsætning til forsøget på P3 i 1991 var musikken nu klart mere orienteret mod den traditionelle dansktopslager. Og denne gang var succesen hjemme.
På 90'ernes Dansktoppen var der hits til mange af de gamle dansktopnavne som Bjørn & Okay, Birthe Kjær, Bamses Venner, Dorthe Kollo, Klaus & Servants, Annette Klingenberg, Flemming Antony og Keld og Hilda. Også Lis og Per og Richard Ragnvald, der var slået igennem i 80'erne, tilhørte nu eliten af Dansktoppen. Ikke mindst fik Ragnvald to af periodens største træffere med ”Tak fordi vi er venner” og ”Kære lille mormor”.
Men naturligvis var der også nyere navne, der via Dansktoppen nåede ud til det store publikum: Kim & Hallo, Kim Schwartz, Svanerne, Skipper & Co, Kisser og Søren med flere. Men oven over alle var der ét navn, der blinkede: Kandis.
Kandis tog dansktoplytterne med storm og fik store træffere med titler som ”En lille ring af guld”, ”Den danske sommer” og ”Skagens solnedgang”. Kandis blev lyden af den ny tids dansktop. De gjorde den svenske ”dansband”-stil til nye standard inden for dansktop. Som så ofte før i den danske slagerhistorie var det igen svenskerne, der viste vejen.
Dansktoplyden havde ændret sig en del, siden den gamle Dansktoppen lukkede ned. Hvor mange af 70'ernes slagere ofte gik i marchtempo efter tysk tradition, var 90'ernes dansktoplyd inspireret af svensk ”danseband”.
Dansband er betegnelsen for den svenske slager- og dansemusik, der forener slager, polka, country og blød rock’n’roll. Stilen slog igennem i Sverige allerede i 60'ernes begyndelse og kunne også høres på danske slagere med blandt andre Bjørn & Okay. Men det var først i slutningen af 80'erne, at danskerne for alvor tog dansband til sig. Det sørgede det svenske orkester Vikingarna for.
Vikingarna opnåede i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne et imponerende pladesalg af deres cd'er med ”Kramgoa låter”. Danskerne var vilde med den svenske dansband-stil, og også orkestret Thorleifs fik succes på dansk grund.
Selvom de svenske slagere kørte derudad, blev dansktop nu ikke ført ud på et sidespor. Tværtimod var dansband blevet så populær en rytme, at den nærmest blev standarden for dansktop i 90'erne. Fordelen ved at kunne lave dansband på dansk, skulle vise sig at være et godt kort at have på hånden i konkurrencen med svenskerne.
Næste træk hos Vikingarna var nemlig at indsynge deres store træffer ”Lördagsafton” på dansk. Den blev naturligvis også et hit. Men det svenske sangsprog var nu en gang en del af charmen ved Vikingarna. Og faktisk var Vikingarna og Thorleifs, der også begyndte at indsynge på dansk, ikke helt overbevisende i den danske udtale. Det lå i kortene, at dansband på et fuldtonet dansk var en sag for et dansk orkester. Dermed var banen klar for Danmarks store dansband-orkester Kandis.
Læs også: 50 år med Dansktoppen: Da det hele begyndte
Kandis blev på sin vis Bjørn & Okay i forynget udgave. I 1968, præcis 20 år før Kandis blev dannet, slog Bjørn & Okay igennem på Dansktoppen. De havde skiftet tidens pigtrådsmusik på engelsk ud med slagermusik på dansk inspireret af det svenske dansband-orkester Sven-Ingvars. Da Johnny startede op i Kandis, var det pudsigt nok også efter et svensk forbillede, nemlig Vikingarna. Også han foretog et skifte fra at synge på engelsk i gruppen Airport til at slå over i dansk sangsprog sammen med Kandis.
Som søn af Bjørn har Johnny Hansen da også en stemmeklang, der til forveksling ligner farmands. Også i valg af repertoire har de to grupper ligget ganske tæt på hinanden. Først i de senere år er forskellen på de to grupper trådt mere tydeligt frem. Kandis har udviklet sig, siden de i begyndelsen af 90'erne fik det store gennembrud, og har i dag lyttere i hele Skandinavien.
Læs også: Kandis - Danmarks partyband nr. 1
90'ernes dansktop blev også et comeback for tekster og sange om vennerne og de nære ting. Mens 70'ernes dansktopsange i højere grad tog tidens emner op, blev det igen populært at synge om familien, venskaberne og de nære ting. På sin vis en tilbagevenden til 50'ernes hverdagsrefræner om hjemmet og familien. Jodle Birge fik sit mest kendte hit med ”Rigtige venner” i midten af 80’erne. Men der kom flere i 90'erne. Richard Ragnvald lå i adskillige uger nummer ét på Dansktoppen med ”Tak fordi vi er venner”, og duoen Svanerne lå også mange uger på listen med ”Hvad har du venner til”.
Sange om livsglæde og taknemlighed var i det hele taget populært i denne periode. Lis og Per fik en stor træffer med ”Jeg ser altid lyst på livet”, og det samme gjorde Birthe Kjær med ”Alle verdens glæder”. Titler med ordet ”tak” havde nogle årtier tidligere været populære som i ”Tak for alt i det gamle år”, ”Tak er kun et fattigt ord” og ”Tak for gode som for onde år”. Nu vendte de tilbage med ”Tak fordi vi er venner” med Richard Ragnvald, ”Jeg siger tak min skat” med Svanerne, ”Mange mange tak” med Bjørn & Okay, og også Kim & Hallo bød ind med ”Tak for hver en dag”.
Med ordet tak fulgte naturligt nok også tillykke. Tillykke-sange og hyldestsange var også et hit i 80'ernes sidste år og i 90'erne. Jimi og René med ”Fødselsdagssangen”, Skipper og co. med ”Tillykke” og ikke mindst Richard Ragnvald med sin hyldest til ”Kære lille mormor”. Dertil kom, at også kendte helte og heltinder blev hyldet på Dansktoppen. De danske fodbolddrenge fik med jævne mellemrum en hyldest med på vejen af Flemming Antony ved diverse mesterskaber. Han stod bag indspilningen af den store slager ”Rød-hvide farver” med Danmarks olympiske landshold i 1972 og fortsatte også i 90'erne med flere fodbold-slagsange som ”Vi vil se mål” fra EM i fodbold 1998.
Også den kongelige familie fik sine hyldester af Dansktoppen. I 1990 kunne dronningen fejre sin 50-års fødselsdag. Det blev markeret med en hyldestsang skrevet af Søren Bundgaard og Keld Heick. ”Tillykke Margrethe” hed sangen sunget af et dansktopkor, der talte blandt andre Keld og Hilda, Lecia Jönsson, Peter Belli, Kirsten og Søren, Annette Heick og Gry Meilstrup.
Dansktoppen var også på pletten ved prins Joachims bryllup med Alexandra i 1995. Susanne Lana udsendte en hilsen til parret med udgivelsen af ”Schackenborg-valsen” og Jimi og René med ”Hong Kong Song”, en hyldest til Alexandra skrevet af Tonni Aabo, der også stod bag drengenes store træffer ”Stegt flæsk med persillesovs”.
Læs også. Klaus & Servants: Den syngende tjener (del 1)
Nu hvor både Danmarks Radio og lokalstationerne spillede dansktop, fik genren mere spilletid. Og ikke nok med det - Dansktoppen blev også budt indenfor i varmen på Danmarks Radios tv. Dansktoppens 25-årsjubilæum i 1993 blev markeret med et jubilæumsshow med nye og gamle dansktopnavne.
Derpå kom en ny række programmer med titlen ”Dansktop på 1'eren” med Jørn Hjorting og Jørgen de Mylius som værter. Programmet blev senere erstattet af udsendelsen ”Dansk Poplic Service” med Henrik Krogsgaard som vært. Og i 1998 kom ”Musikbutikken”, et nyt musikprogram på DR med Keld Heick som vært. ”Musikbutikken” bød på flere genrer og gav også plads til dansktoprefræner. Dertil kom, at også kanalen DK4 og flere lokale tv-stationer havde dansktop på programmet. Alt taget i betragtning var 90'erne et rigtig godt årti for dansktop.
Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: