
Livshistorier
Min far gjorde mig arveløs
Livet er et sammensurium af tilfældigheder, bevidste valg, held og uheld.
For Lis Sørensens vedkommende har især tilfældigheder og held skubbet hendes musikkarriere i gang, mens talent og hårdt arbejde har sørget for, at hun har kunnet fortsætte karrieren.
Alt dette fortæller Lis Sørensen om i bogen ”Jeg er kommet for at synge”, der udkom i 2019.
Som titlen antyder, er musikken ikke bare en profession for hende, men derimod udgangspunktet for hele hendes eksistens. Og hun har været heldig, at hun har haft mulighed for at leve af sin sang det meste af livet.
Lis Sørensen blev født 28. maj 1955 i Brabrand lidt uden for Aarhus. Her havde hun en tryg barndom på forældrenes nedlagte husmandssted, hvor der foruden Lis og storebroren Peter var plads til to hunde, en pony og 30 undulater i en hjemmebygget voliere.
Huset emmede af charme, varme og hygge i modsætning til den kolde kommuneskole, hvor Lis følte sig utryg.
Hun klarede sig egentlig fint rent bogligt, men alligevel stak lærerne hende af og til en lussing, fordi hun var en drømmer, der ofte faldt i staver, og så havde hun ingen tætte venner i klassen.
Den barske og ensomme skolegang ændrede sig heldigvis i 3. klasse, hvor en ny lærer ved navn Holger Laumann vendte op og ned på Lis’ tilværelse. Han introducerede klassen til rytmisk musik og samspil, og pludselig voksede fællesskabet i klassen, og Lis blev bidt af en gal guitar.
Hendes far, der selv spillede guitar fra tid til anden, hjalp hende med at forfine klimperiet, og pludselig kunne Lis mestre tre akkorder. Det var nok til, at læreren Holger syntes, at hun og fire andre piger fra skolen skulle lave deres eget band, og sådan blev det.
Efter få måneder overtog musikken alle Lis’ vågne timer, og hun oplevede for første gang at høre til – og at have fået et kald.
Efter at Lis Sørensn og skoleveninderne begyndte at optræde til byfester og sportsstævner, blev de en dag spurgt, om de ville indspille en plade med børnerim af forfatteren Jes Trøst, som komponisten Gunnar Møller Pedersen havde lavet musik til.
Det blev Lis Sørensens pladedebut, og siden er der kommet mange til − rigtig mange − for Lis Sørensen er produktiv og tager musikken seriøst.
Det var også en af årsagerne til, at Anne Linnet tilbød Lis Sørensen en plads i sit nyetablerede band Shit & Chanel i 1971.
Anne var på det tidspunkt blevet kæreste med Lis’ tidligere yndlingslærer i folkeskolen, Holger, og han havde sagt til Anne, at ”hende her ude i Brabrand spiller og synger fedt”.
Lis og Anne klikkede med det samme, de mødtes − både privat og musikalsk − og det var en tiltrængt udfordring for Lis at blive løftet til et højere musikalsk niveau af den dygtige og ambitiøse Anne.
Sammen med de øvrige musikere, Astrid Elbek, Lone Poulsen og Ulla Tvede Eriksen, sikrede de, at Shit & Chanel blev Danmarks første succesfulde kvindeband med bl.a. superhittet ”Smuk og dejlig”, der langt senere, i 2004, blev optaget i Kulturkanonen som en del af 12 danske evergreens.
Sideløbende med årene i Shit & Chanel sang Lis Sørensen kor på en række plader, som andre bands havde komponeret, og i løbet af 1970’erne var hun i optagestudiet med store danske navne som Gasolin, Bamses Venner, Gnags, Lone Kellermann og ikke mindst Sebastian.
Sidstnævnte fik en særlig plads i Lis’ hjerte. Efter at have sunget kor for ham på tre plader skrev han sangen ”Stille før storm” specielt til hende, og det blev en livsomvæltning.
Med ét var Lis Sørensen ikke bare blevet solist, men også en stjerne, som publikum klappede og hujede af, når hun med sin høje, klare røst afsluttede sangen: ”Så vidt vi ved, er himlen blå, og kursen kap det gode håb.”
Sangen hjalp også Lis igennem hendes uforløste sorg over at have mistet sin kræftsyge mor, da hun var bare 21 år.
I bogen fortæller hun, at hun den dag i dag stadig bliver forløst, når hun synger ”Stille før storm”. Den har ganske enkelt været et af hendes livs største gaver, som hun pakker ud igen og igen, når hun står foran publikum og synger de poetiske ord.
I 1980, efter at Shit & Chanel var gået i opløsning, blev Lis Sørensen og en af tidens opkommende stjerner Sanne Salomonsen inviteret til at være en del af Anne Linnet Band.
Trods navnet lod Anne sine to medsangerinder stråle med hver sin vokal, og snart blev bandet booket til et hav af koncerter i hele landet.
Men på et tidspunkt kunne Lis mærke, at hun trængte til plads og til at finde sit eget ståsted. Også selv om det betød, at hun skulle give slip på en trio, som tjente rigtig mange penge.
Hun ville skabe musik, som føltes rigtigt for hende, og det kom med ”Himmelen ned på jorden” i 1983. Albummet blev ikke en kommerciel succes, men for Lis var det et vigtigt album, og hun havde fået blod på tanden efter at fortsætte solokarrieren.
Samtidig erkendte hun, at det var sangen, der var hendes primære metier. Ikke at spille guitar, producere eller arrangere. Hendes stemme, der kunne favne både dybe ballader og lette popsange var hendes største aktiv, og hun gav slip på præstationsangsten over ikke selv at kunne skrive hit efter hit som f.eks. Anne Linnet.
Erkendelse gav Lis en indre ro og hjalp hende med at fokusere på netop sangen. Det kom der en række forrygende solo-plader ud af med hits som ”Verden er i farver” (temasangen til filmen ”Den store badedag”, red.), ”Tæt på Ækvator” og ”Mine øjne de skal se”.
Sidstnævnte skrev Anne Linnet til Lis Sørensen, og Lis syntes, at den passede perfekt til hende. Hun var nemlig nyforelsket i trommeslageren Jan Sivertsen, så stroferne: ”Kom nu, læg din varme krop ind til min, og la’ mig hviske jeg er din” afspejlede præcist hendes følelsesliv.
Samtidig var sangen en tilkendegivelse af, at Lis og Anne stadig var bedste venner – og år senere optrådte de igen sammen med Sanne Salomonsen som Anne, Sanne og Lis.
Lis Sørensen og Jan Sivertsen blev gift i 1988 og fik sønnen Sylvester, som også dyrker musikken og har produceret enkelte numre til sin mor.
Ægteskabet holdt i 29 år, hvorefter Lis og Jan skiltes som venner i 2017.
I et interview med Femina i 2019 fortalte Lis, at flere venner var opsatte på at få hende afsat, men som hun svarede:
− Det har jeg sgu’ ikke lige fokus på. Og for øvrigt har jeg heller ikke tid.
Det forstår man godt – også her seks år efter – for når man kigger på Lis Sørensens koncertprogram, er det særdeles omfattende med koncerter i hele Danmark en stor del af året.
I 2024 udtalte hun til Se & Hør:
− Jeg skal jo holde mit orkester kørende, og vi spiller 80-90 gigs om året. Så det har vi rigtig meget glæde af. Og det kan godt være, der er langt til Thisted nogle gange og langt hjem. Men jeg er dybt taknemmelig over det, jeg laver.
Vil du ud at høre Lis Sørensens smukke røst her i sommeren, er der rig mulighed for det. Tjek hendes hjemmeside for tid og sted på lissorensen.dk.